"Hun ved ikke, hvor mange der voldtog hende"

Da Fardosa var 14 år gammel fik hun et epileptisk anfald på markedet og besvimede. Hun ved ikke, hvor mange, der voldtog hende, mens hun var bevidstløs. I dag tør hendes mor ikke lade hende være alene bare i et øjeblik. Hjælp fra Dansk Flygtningehjælp har givet dem mulighed for at starte en forretning sammen.
 
 

Det er otte år siden, at Fardosa blev voldtaget på markedet i sin hjemby i Somalia. Hun fik et epileptisk anfald og besvimede.

"Hun ved ikke, hvor mange der voldtog hende," fortæller Fardosas mor Asho Hussein Abdulle.

De to kvinder sidder sammen og fortæller om deres efterfølgende liv i Kenyas hovedstad Nairobi, hvor de i dag forsøger at overlever som flygtninge. De forlod Somalia efter voldtægten. Asho var blevet forladt af sin mand, da hun var gravid med den sidste gang og hun var bange for, at soldater igen ville overfalde sin syge datter.

Hun er stadig bange for, at der skal ske noget med datteren, hvis hun får et anfald og besvimer, når hun er alene. Derfor er mor og datter altid sammen.

"Jeg er bange for, at hun skal blive voldtaget igen. Derfor passer jeg altid på hende," siger moderen og ser på sin datter.

Hun trækker sit turkise tørklæde til side og viser store ar på sin højre arm. Derefter trækker hun tørklædet tilbage omkring panden og afslører lange, brede mærker i huden. Dem efterlod soldaterne hende med efter voldtægten på markedet. De efterlod hende også med den søn, der kom til verden ni måneder senere.

"Naboerne taler grimt til min datter og kalder hendes søn for en bastard. Ofte råber de også af ham og tvinger ham til at blive hjemme fra skole," forklarer Asho.

En lille hjælp gjorde stor forskel

Familien har haft svært ved at få hjælp og støtte af deres naboer i Nairobi, men gennem Dansk Flygtningehjælp har de fået mulighed for at skabe sig den lille forretning, de nu lever af.  

"Vi fik en lille smule penge, så vi kunne starte med at købe stof," fortæller Asho og trækker spraglet stof op af en pose for at vise det frem.

Stoffet får de lavet til løstsiddende kjoler, som de så sælger om aftenen i vejkanten i Nairobi. Det er hårdt, og de tjener ikke meget på det. Men det har gjort en stor forskel i deres liv.

"På grund af Dansk Flygtningehjælp har jeg i dag råd til at give mine børn mad. Hvis ikke vi havde fået penge fra organisationen, så havde vi ikke kunne starte vores forretning. Vi vil gerne have flere penge, så vi kan udvide vores forretning, fordi hvis vi en aften ikke tager på markedet, så får vi ikke noget at spise."

Mor og datter har hverken en bod eller tilladelse til at sælge deres kjoler. Derfor må de altid være på vagt, så de ikke bliver afkrævet bestikkelse af myndighederne.

"Det er meget hårdt at være flygtning her. Jeg ønsker ikke at være flygtning, men hvad kan vi gøre?"

Svære forhold for flygtninge

Kenya er et af de lande i verden, der har taget imod flest flygtninge. Mange nabolande er plaget af længerevarende konflikter og det sætter også sit præg på hovedstaden Nairobi. Her lever omkring 65.000 flygtninge på trods af, at Kenya for nogle år siden besluttede sig for at alle flygtninge skulle flyttes til flygtningelejre. Den lov bliver ikke håndhævet i dag, men det er stadig svært at klare sig som flygtning i Nairobi. Det er svært at få officielle dokumenter, der giver lov til at arbejde eller starte en forretning. For mange flygtninge er det også mere eller mindre umuligt at åbne en bankkonto.

Dansk Flygtningehjælp laver et stort arbejde med flygtninge i Nairobi, hvor et stort fokus er på at give dem mulighed for at forsørge sig selv. Det handler blandt andet om hjælp til at starte mikrovirksomheder som Asho og Fardosas kjolebutik.

"Vi hjælper dem med at finde huller i markedet, så de ikke konkurrerer med otte andre, der sælger det samme lige ved siden af. Når de så ved, hvad de skal sælge, så hjælper vi dem i gang," fortæller David Kang'ethe, der er landedirektør for Dansk Flygtningehjælp i Kenya.

For nogle år siden, udgav Kenya-kontoret sammen med UNHCR en rapport om flygtningene i Nairobi med titlen 'Living on the Edge' - 'At leve på kanten'. Det er en rammende beskrivelse for langt størstedelen af flygtningene i Nairobi, siger David Kang'ethe: "Det er ikke et nemt liv, men det er blevet bedre de seneste år. Dansk Flygtningehjælp er en del af Urban Protection Network, hvor vi blandt andet har arbejdet meget med bankerne for at få dem til at lade flygtninge åbne bankkonti. Selvom mange kenyanere også lever på kanten af fattigdom er flygtninge særligt udsat. Det er blandt andet fordi, at loven, om at de ikke må bo udenfor lejrene, stadig officielt eksisterer og de derfor ikke lovligt må befinde sig i byen. Nogle flygtninge fortæller også om, at de bliver udsat for overgreb og afpresning af korrupte politibetjente."

Den virkelighed oplever Asho og Farosho hver aften, når de tager på markedet for at sælge deres kjoler, så der også den dag er råd til mad.