Flygtninge fra Syrien får et glimt af håb

Over 23.000 syrere og irakere er flygtet ind over grænsen til Tyrkiet alene i juni måned, efter intensiverede kampe mellem Islamisk Stat og de kurdiske styrker. Dansk Flygtningehjælps medarbejdere står ved grænsen, distribuerer nødhjælp og giver beskyttelse til flygtningene.
 
 

Akçakale har været en afgørende grænseovergang for syriske flygtninge, der er flygtet ind i det sydlige Tyrkiet siden begyndelsen af den syriske krise i 2013. Den seneste uge er kampene i Syrien rykket tættere på grænsen, hvor mere end 8.000 er flygtet indover siden søndag. 70 procent af flygtningene er kvinder og børn.

Hala, en 40-årig mor til 10 børn, er en af de syriske flygtninge, der er flygtet til Tyrkiet efter de seneste kampe. Hun krydsede grænsen for 12 dage siden sammen med sine børn, hvor den yngste af dem er 5 år. Hendes mand blev væk fra familien under flugten, men de har siden fundet hinanden igen. Familien sover udenfor nær den central plads i Akçakale, da de har andre steder at gå hen. De kender en del mennesker i Tyrkiet, men de huser allerede så mange familiers, at der ikke er plads til flere. Hala fik mandag uddelt madrasser, tæpper, hygiejne- og køkkenpakker af Dansk Flygtningehjælp, som skal være med til at opfylde familiens basale i de kommende uger.

"Vi fandt ud af i går, at vores hus er blevet smadret. Vi har ingenting tilbage. Vi vil gerne blive i Tyrkiet, da vi ikke kan tage tilbage til Syrien mens krigen stadig raser. Vi er meget glade for de ting, vi har fået – og de vil være med til at gøre det nemmere for os at leve med situationen, eftersom vi kom her med ingenting, " siger Hala.

Dalya er en af Dansk Flygtningehjælpsmedarbejder, der gør deres ypperste for at hjælpe de nyankomne flygtninge. Hun står ved grænsen sammen 9-årige Rami. Han krydsede grænsen til Tyrkiet i søndag, men i midt i forvirringen, blev han væk fra sine forældre og var pludseligt helt alene. En anden familie tog ham under deres vinger, indtil de fandt Dansk Flygtningehjælps medarbejdere, der overvåger situationen ved grænsen. Dalya har nu fundet Ramis forældre, der venter på den anden side af grænsen. Hun bliver hos Rami, indtil han kan blive genforenet med sin familie.

Dansk Flygtningehjælp er en af de meget få organisationer, der hjælper ved grænsen og var blandt de første, som var til stede. Dansk Flygtningehjælp uddeler basal nødhjælp som madrasser, tæpper, baby-, hygiejne- og køkkensæt til de nyankomne flygtninge. Dansk Flygtningehjælp har desuden også opstillet forskellige rum, hvor flygtningebørnene kan spille spil, tegne og fortælle historier med andre børn i deres alder. Herudover yder Dansk Flygtningehjælp oplysninger om mulighed for hjælp, registrering og en hotline, som hjælper med at oversætte informationer fra tyrkisk til arabisk. Desuden giver Dansk Flygtningehjælp grundlæggende psykologisk førstehjælp til de nødlidende.