En flygtning hjælper flygtninge

Sayed Hashimi, 30 år, er afghansk flygtning i Grækenland. Han undslap med nød og næppe døden, efter Taleban-grupper havde truet ham og hans familie, på grund af hans involvering i menneskerettigheds- og ligestillingskampagner. Han har været en del af Dansk Flygtningehjælps team i Grækenland, hvor han arbejder som kulturel mægler og tolk i flygtningelejren i Elliniko, som styres af Dansk Flygtningehjælp.
 
 

24.01.17

Bare synet af familiebillederne på væggen, får én til at smile: børn, der bygger sandslotte på den smukke athenske strand eller leger gemmeleg i parken. Når man kigger på de børnenes uskyldige ansigter, ville man sige, at ”de 3 konger” – som deres far kalder hans tre drenge: Mutahar (6), Ali (3) og Muhtasham (2) – bare er som de almindelige legesyge knægte, man ser spille bold eller trille rundt på en cykel. Desværre er deres historie en anelse mere kompleks end som så.

De tre brødre og deres forældre, Sayed og Nahima, er blandt de 128.000 afghanere, som søgte asyl i Europa sidste år. Familien flygtede fra Afghanistan i december 2015, og nåede først til den græske ø, Chios, i februar 2016. Drengene havde vandret gennem ørken, klatret over bjerge og krydset havet – alt imens de har knuget sig til deres forældre for at finde tryghed.

”Da vi kom til Grækenland, havde Mutahar to forskellige sko på – en blå og en pink. Hans sko var faldet fra hinanden på turen, hvor det havde regnet dag og nat. Min kone fandt en pink sko, som lå i et buskads,” fortæller Sayed.

Sayed 's Son

Mutahar med to forskellige sko under turen. 

”Det føltes som at blive jagtet af vilde dyr.”

Sayed er fra Kabul. Han har en uddannelse, taler fire sprog og har en rolig og troværdig udstråling. Ar dækker dele af ansigtet: ”knojern”, forklarer han. ”Jeg har fået tæsk fordi jeg var skuespiller i en Tv-serie, som handlede om kvinderettigheder og vold i familien. Jeg blev et kendt ansigt, og blev associeret med liberale ideer, hvilket ikke var populært blandt konservative og talebanske grupper. Jeg var på hospitalet i en uge.” Sayed fik ikke rigtig tid til at komme sig, og da han vendte hjem, fik familien et trusselsbrev fra Taleban, svarende til en dødsstraf. Han vidste at det var tid til at tage af sted.

Først flyttede Sayed til De Forenede Arabiske Emirater for at søge tilflugt og arbejde. Det er dog tæt på umuligt, at få arbejdstilladelse i landet. Da han vendte hjem til Kabul, solgte han alt, som familien ejede: bilen, huset og smykkerne. Han frygtede for sit og familiens liv, og derfor flygtede de. ”Det føltes som at blive jagtet af vilde dyr.”

Sayed har arbejdet for Dansk Flygtningehjælp i fire måneder nu som kulturel mægler og tolk. Vi står foran en stor, falmet reklame for Olympic Airways, som er sat op på en bygning ved Ellinikos internationale lufthavn – den tidligere lufthavn i Athen. En labyrint af beton og telte udgør nu en lejr, som huser 1.500 flygtninge, hvoraf de fleste er fra Afghanistan. De er lærere, taxachauffører, advokater, bankrådgivere, mødre, fædre, børn. Alle er de flygtet fra en eller anden form for ødelæggelse, mod det ukendte. For de fleste er livet i Elliniko en lang venten uden udsigt til afklaring. ”Jeg prøver at fortælle folk i lejren, at de ikke skal være fortvivlede, at de skal gå ud, få et arbejde, lære sproget. Men det svært at gøre noget,” siger Sayed.

Skaber en form for sammenhold.

Med lukningen af Balkanruten, vilkårene fra aftalen mellem EU og Tyrkiet, og oktobers ”Joint Way Forward-aftale” mellem EU og Afghanistan, som skal sørge for hjemsendelse af ”irregulære” afghanske flygtninge fra Europa, er de afghanske asylansøgere i en meget usikker situation. Konflikten i deres hjemland bliver nu betegnet som overstået. Det betyder, at de kan hjemsendes direkte til Afghanistan, uanset om de vil det eller ej.

”Afghanere i Grækenland skal vælge mellem pest og kolera, og det har skabt nogle frustrationer,” mener Sayed, som har arbejdet sammen med Dansk Flygtningehjælp for at skabe konfliktfrie relationer mellem beboerne i lejren, og for at skabe en form for sammenhold.

Det er nu januar 2017. Mutahar, Ali og Muhtasham bor ikke længere i lejren, da deres mor og far har lejet en lejlighed i Athen. Sayed har krav på international beskyttelse, og derfor har familien adgang til uddannelse, sundhedssystemer, arbejdsmarked og social sikkerhed i Grækenland. ”Min kone bliver mere og mere uafhængig, hun tager sprogkurser og har sine egne venner,” fortæller Sayed. Hans ansigt lyser op, når han taler om drengene, som nu går i græsk skole, og hans fremtidsplaner.

”Målet med vores rejse var at finde tryghed. Jeg ville ikke se mine børn dø. Jeg ville ikke have, at de skulle se mig dø. Vi kan opbygge et nyt liv alle steder, hvor himlen er blå og jorden er hård – bare vi er i sikkerhed,” slutter Sayed.