En fars simple ønske om at registrere sin datter

Adan, en syrisk flygtningefar, der bor i Libanon, ønsker grundlæggende rettigheder for sin datter, der har svært ved at blive registreret, fordi hun er født på flugt.
 
 

23.06.2017

Amal er den største gave, 40-årige Adnan nogensinde har modtaget på Fars Dag, som hvert år bliver fejret 21. juni i Mellemøsten. Fire år efter at have flygtet fra Syrien til Libanon, bringer denne dag stadig tårer i hans øjne. Men fire år gamle Amal er ikke registreret og har derfor ingen juridiske eller civile dokumenter, som kan sikre hendes rettigheder.

Amal, den yngste af fire børn, blev født i Libanon på Fars Dag, d. 21. juni, efter at Adnan og hans kone Lina besluttede at flygte fra Damaskus tilbage i begyndelsen af 2013.

"Vi havde et fint liv i Damaskus. Vi ejede et stort smukt hus og en bil, mine børn gik i skole, vi havde alt, hvad vi drømte om og vi skulle aldrig bede om hjælp fra andre," siger Adnan, som arbejdede i en bank tilbage i Syrien.

I lighed med de mere end en million andre syrere, der er kommet til Libanon efter den syriske krise brød ud i 2011, kæmpede Adnan og hans familie med at finde et ordentligt sted at bo. I begyndelsen boede de i en såkaldt uformel lejr (typisk en samling af telte, presenninger, hvor nogle familier har fundet plads, red.) i Arsal - en landsby i Libanon, der grænser op til Syrien. Svære vejrforhold og temperaturer under frysepunktet satte deres præg på vinterdagene. Deres telt kunne ikke give dem tilstrækkelig varme, da de manglede varmeapparater, og deres børn led konstant af luftvejsinfektioner.

For to år siden flyttede de til en anden uformel lejr i Minieh i det nordlige Libanon. Adnans kone Lina mener, at de sanitære forhold ikke er gode nok. De deler et midlertidigt badeværelse med 50 andre mennesker – et badeværelse, der kun er lavet af svage træstrukturer dækket med blå nylon.

Familien er dog taknemmelig for overhovedet at have et tag over hovedet. Deres lille telt er samtidig dekoreret med bånd, som deres 7-årige datter har lavet af papir.

"Hun drømmer om at blive en kendt kunstner", siger Adnan med et stort smil, mens den fireårige Amal sidder og beundrer sin storesøsters dekorationer.

For børn som Amal, der er født i Syriens nabolande, er det meget vanskeligt at sikre sig den juridiske dokumentation. Ifølge FN, flygtningeorganisation, UNHCR er omkring 70 % af de 42.000 syriske børn, der er født mellem 2011 og 2014 i Libanon, ikke optaget i det officielle system. Adnan fortæller, at de daglige vanskeligheder har gjort, at han ikke har fået registreret sit nyfødte barn – ligesom mange andre forældre i Libanon.

"Registreringsprocessen er meget kompliceret, det kræver penge og en række dokumenter, som jeg har efterladt tilbage i Syrien, men jeg kan ikke tage tilbage, da krigen stadig raser. Men mit hjerte gør ondt, når jeg tænker på Amals situation," siger Adnan.

I lighed med mange syrere i Libanon har Adnan meget svært at finde et job og forsørge sin familie. Nogle gange bliver han ansat til arbejde i de nærliggende plantager, men det er ofte meget lavt betalt, mens Lina nogle gange sælger tøj til naboerne. I dag er Adnans mål at sikre, at han og hans familie overlever, og med begge deres indkomster gør de det muligt.

"Livet har været hårdt ved mig og min familie. Vi har ikke rigtigt haft noget at fejre, siden vi kom til Libanon," siger Adnan. Hans eneste ønske er at registrere sin datter, så hun kan få opfyldt sine grundlæggende rettigheder, når hun vokser op. "Derefter skal det nok blive godt igen", siger han. "Men jeg vil virkelig gerne føle igen, at jeg fortjener at blive kaldt en far," slutter Adnan.