Dorcas sammen med sine børn i sit nye hjem i Kalobeyei delen af Kakuma flygtningelejr i det nordvestlige Kenya. Foto: Klaus Bo

"At flygte er blevet en del af vores DNA"

Nye kampe i Sydsudan har tvunget mere end 200.000 på flugt. En af de mange er Dorcas, der flygtede ud i bushen med sin mand. Hun så ham sidste gang, da han gik efter hjælp.
 
 

20.09.16

"Da kampene begyndte tog min mand og jeg vores børn og løb ud mod bushen, som vi har gjort så mange gange før. Vi blev lang tid i bushen, men da natten faldt på, besluttede min mand sig for at tage tilbage til vores hus for at se om vores ting var sikre. Det er sidste gang, jeg så ham," siger 22-årige Dorcas Katumo.

LÆS OGSÅ: Kampe i Sydsudan tvinger titusinder på flugt

Ligesom mange andre familier på flugt fra konflikten i Sydsudan, gemte Dorcas sig med sine børn i bushen i udkanten af landets hovedstad Juba, hvor hårde kampe brød ud i starten af juli. De skjulte sig for natten ved en forladt fabrik. En dag ved morgengry besluttede Dorcas sig for at vandre gennem bushen med sine børn og andre familier for at søge en transportmulighed mod Kakuma flygtningelejr i det nordvestlige Kenya tæt på grænsen til Sydsudan.

"Da vi kom til et busstoppested fik vi at vide, at der var vejafspærringer hele vejen langs grænsen, hvor de ledte efter dinkaer (en etnisk gruppe i Sydsudan, red.). Vi besluttede os for, at det var for farligt at tage bussen, så vi fortsatte til fods mod Kakweta, hvor vi fik at vide, at der var FN-busser, som kunne køre os videre," fortæller Dorcas.

En ny start

Dorcas og hendes fire børn gik i fire dage, før de nåede byen Kakweta. De sov i bushen og gik kun langs små veje for ikke at møde regeringssoldater, som havde opsat vejafspærringerne langs hovedvejen mod grænsen. De var heldige og nåede sikkert frem og blev kørt videre til Kakuma-lejren af UNHCR.

_DSF9924

"Da vi nåede frem til Kakuma-lejren mødte jeg nogle naboer. De fortalte mig, at min mand var blevet slået ihjel. Det knuste mit hjerte at få den nyhed. Nu er jeg i et fremmed land, uden nogen til at hjælpe mig med at tage sig af vores børn."

LÆS OGSÅ: "Mine børn skal ikke lide, som jeg har gjort"

Dorcas og børnene er nu flyttet ind i den nyeste del af Kakuma-lejren, Kalobeyei, som ligger lidt udenfor resten af lejren. 

"Jeg er lykkelig for at være her. Jeg er tryg her, fordi vi er langt fra skuddene og volden. I det mindste skal vi ikke længere flygte. Vi er blevet så vant til at flygte for vores liv, at det at flygte er blevet en del af vores DNA." 

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP I KALOBEYEI

Kalobeyei er den femte del af Kakuma-flygtningelejren, der i dag huser op mod 185.000 mennesker. Den bygges med stort fokus på at inkludere de lokale, der bor i området omkring lejren. 

Dansk Flygtningehjælp er i færd med at åbne et kontor i Kalobeyei, hvor flygtninge kan henvende sig i fortrolighed og få hjælp. Et særligt fokusområde er ofre for seksuelle overgreb, som kan få hjælp af rådgivere til at komme på hospitalet, hvis der er brug for behandling, i kontakt med politiet, hvis det er noget, der er sket i lejren eller helt væk fra lejren. 

Dansk Flygtningehjælp vil også have stort fokus på levebrødsgenererende aktiviter. Det giver en større grad af uafhængighed af de værdibeviser med et lille beløb til køb af mad etc., de får udleveret i Kalobeyei. Aktiviteterne inkluderer bl.a. målrettede kurser og workshops, stipendier til skoler og universiteter i området, låne-sparegrupper og undervisning i at forstå tal, i at læse og i opbygningen af mikrovirksomheder.