DRC Lektiehjælp Online

 
 

Online lektiehjælp til børn, unge og voksne med flygtningebaggrund og etniske minoriteter.  

På vores Facebook side kan du få lektiehjælp hjemmefra. Vi tilbyder lektiehjælp til børn i folkeskolen, unge på gymnasiet og studerende på videregående uddannelser. 

Vi har over 200 dygtige frivillige, som står klar til at hjælpe dig med dine lektier/opgaver.

Bliv medlem af siden hvis:

  • Du gerne vil have hjælp til lektier
  • Skal øve dig til eksamen 
  • Har læse- eller staveproblemer
  • Ikke kan forstå grammatik
  • Skal skrive en opgave
  • Ønsker at øve dansk 
  • Har brug for hjælp til pensum m.m.

Det praktiske: 

1. Personer, der ønsker at få hjælp, skal anmode om at blive medlem af Facebookgruppen. Find gruppen her: https://www.facebook.com/groups/514162092796698/

2. Herefter opretter man et opslag, hvor man kort skriver, hvad man har brug for hjælp til og på hvilket niveau, f.eks. ”logge ind på Aula”, ”hjælp til at øve dansk” eller ”boganmeldelse, 3. klasse”.

3. En af de frivillige i gruppen melder sig nu klar til at hjælpe, og kontakten med den frivillige kan nu køre videre på en anden kommunikationskanal, som parterne selv aftaler indbyrdes, f.eks. Messenger, Teams, Facetime eller andet.

OBS: DRC Dansk Flygtningehjælps medarbejdere vil gøre en ekstra indsats for at finde hjælp til personer, som ikke lykkes med at finde en lektiehjælper i gruppen.  

Lektiehjælpen administreres på Facebook

Lektiehjælpen administreres på den lukkede Facebook-gruppe DRC Online Lektiehjælp. Gruppen er bemandet af en konsulent fra DRC Dansk Flygtningehjælp, som sørger for at oprette de frivillige i vores Frivilligdatabase, samt tjekker at deres børne attester er godkendte af Rigspolitiet.

Forældrene skal være med

Online Lektiehjælpen er en glimrende mulighed for at styrke forældrene i at støtte op om deres børns læring. Vi anbefaler derfor, at én af børnenes forældre deltager i lektiehjælpen, især hvis det drejer sig om mindre børn.

Ønsker du at blive frivillig online lektiehjælper?

Anmod om medlemskab på siden eller send en mail til Michelle Kallerup Toft på michelle.toft@drc.ngo, så kontakter vi dig med mere information omkring oprettelse. 

Alle frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp, som vi har indhentet børneattester på, kan uden videre indlemmes i Facebookgruppen DRC Lektiehjælp Online.