Sprog og samtale

Samtale og hverdags-dansk rykker sproget

Alle nyankomne flygtninge bliver tilmeldt obligatoriske sprogundervisning som en del af deres integrationsplan. Men det er ofte først i uformel samtale med andre, som taler sproget, at udtalen og ordene begynder at finde sammenhæng og tempo.

Det kræver energi at træne et nyt sprog, så derfor skal det helst være så nemt og ligetil for flygtninge at finde nogle frivillige at tale med. I de fleste frivilliggrupper tilbyder vi både lektiehjælp og sprogtræning, fordi de to aktiviteter hænger tæt sammen, og fordi det så er nemt for flygtninge at få mere ud af deres besøg. 

Når flygtninge kommer for sprogtræning, så sætter man sig sammen med en frivillig og diskuterer lektierne og studiet, eller man læser en avis og taler sammen om indholdet. Rigtig mange flygtninge finder faste frivillige, som de mødes med i caféen, og det skaber kontinuitet og bedre forståelse.

Det er dog værd at huske på, at næsten alle frivillige i større eller mindre grad hjælper flygtninge med at træne sproget, når de mødes, lige meget om man er på tur udenbys sammen eller man holder fælles madaften.

Vil du være med?

Hvis du vil hjælpe med til sprog og samtale, så gå til tilmeldingen og gør os opmærksomme på, at det er denne aktivitet, som du særligt gerne vil deltage i.

Bliv frivillig