Netværksfamilie

Frivillige netværksfamilier inviterer flygtninge ind og hjælper dem med at finde fodfæste i lokalmiljøet

Netværk og hjælp i hverdagen

Netværksfamilier møder flygtninge i øjenhøjde og hjælper dem med at falde på plads i deres nye tilværelse i Danmark. 

Frivillige netværksfamilier tager udgangspunkt i flygtninges behov og ønsker, og derfor laver frivillige og flygtninge mange forskellige aktiviteter. Nogle hjælper med hverdagsting, såsom at handle ind, læse breve, eller søge job. Andre prioriterer måske i stedet udflugter og oplevelser i lokalmiljøet. Det giver en indgang til det danske samfund og det danske fællesskab og bidrager til at bryde social og kulturel isolation.

Måske en god ven

Vi støtter frivillige netværksfamilier aktivt i op til et år, hvor vi hjælper frivillige med at skabe udvikling i relationen og sammen klare de udfordringer, som der ofte kan opstå. Vores erfaring fortæller os dog, at efter det første år, så har netværksfamilier meget sjældent brug for støtte, fordi relationen er ved at udvikle sig til venskab. 

Vil du være med som frivillig?

Det er muligt at blive netværksperson eller inddrage hele familien som netværksfamilie. Det kommer an på jeres ønsker og den flygtning, som du matches med. Tilmeld dig som frivillig og skriv i kommentarfeltet, at du ønsker at blive netværksperson/netværksfamilie.

Bliv frivillig