Velkommen til Dansk Flygtningehjælp

Kom til introduktionsdag og bliv klogere på den organisation, du har valgt at engagere dig i!

Generalsekretær Christian Friis Bach byder dig velkommen i Dansk Flygtningehjælp gennem en introduktion til organisationens nationale og internationale arbejde.

Herefter vil lederen af Frivilligafdelingen, Lone Tinor-Centi, give dig et indblik i Frivilligafdelingen og ikke mindst frivillignetværkets organisering. Her vil du høre om konkrete tilbud og muligheder som følger med din frivillige indsats.

Som frivillig vil du af og til opleve situationer, som kan virke udfordrende eller svære at håndtere. En af frivilligafdelingens regionale konsulenter, vil tage dig gennem en række spændende og relevante dilemmaer, samt give gode råd til hvordan du passer på dig selv som frivillig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Dansk Flygtningehjælp!

 

Tid og sted
Lørdag den 9. marts 2019 kl. 11-16.
Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 5. sal (kantinen), 1300 København K.

 

Tilmeld dig her!

Tilmeldingsfrist: den 2. marts 2019