Netværksfamilie

En indgang til det danske samfund og fællesskab

Relationer gør en forskel

Når man er ny i et fremmed land, kan hverdagen være rigtig svær. Derfor kan du som frivillig gøre en stor forskel for en flygtning ved at mødes over en kop kaffe, ordne praktisk eller hjælpe med dagens lektier. På den måde kan du støtte et andet menneske, bruge dine evner, hjælpe dit lokalsamfund – og måske endda få en ny ven.

Alle kan være med

Konceptet er simpelt: Hvis man har tid og lyst til at møde et nyt menneske, kan man blive netværksfamilie for en flygtning. Det er vigtigt, at der er kemi mellem parterne, og det lægger vi vægt på, når vi matcher frivillige og flygtninge.

Hvis man tilmelder sig som familie, kan man mødes med en anden familie, men man kan sagtens være med som enkeltperson og blive frivillig netværksperson for en enkelt flygtning. Typisk mødes man et par gange om måneden, men relationen er baseret på behov og interesser, og man aftaler selv, hvor ofte man mødes, og hvad man laver sammen.

Bliv frivillig netværksperson eller netværksfamilie