Hverdagsrådgivning

I hverdagsrådgivninger kan flygtninge finde hjælp til de mange små hverdagsudfordringer

En nemmere hverdag

Hvad står der mon i brevet fra kommunen eller hvordan logger man ind med nem-id og betaler regninger? Når man endnu ikke er særlig god til dansk, kan det være svært og energikrævende at skulle navigere i en helt ny hverdag i Danmark. Her kan vores hverdagsrådgivninger give en hånd med de tusinde småting, der kan drille i en ny hverdag. Hverdagsrådgivning er typisk en aktivitet, som en gruppe tilbyder sammen med lektiehjælp og sprogtræning.

Hverdagsrådgivning er dog ikke kun en fast aktivitet i en frivilliggruppe, for næsten alle frivillige oplever, at de yde en eller anden form for hverdagsrådgivning til flygtninge, lige meget om de er tilknyttet en lektiecafé eller er aktive som netværksfamilie. Derfor er det også vigtigt, at alle frivillige har en god forståelse for, hvad de kan rådgive om, og hvornår de skal henvise til de fagprofessionelle rådgivere i Frivilligrådgivningen.

Vil du være med?

Bliv frivillig