Seminarer.dk gi'r en hand til uddannelse

Seminarer.dk har gennem flere år været erhvervspartnere med Dansk Flygtningehjælp. Som uddannelsescenter falder det dem naturligt at støtte arbejdet med uddannelse til børn og unge i verdens brændpunkter, fordi de mener, at uddannelse er vejen frem for at sikre børn og unge et værdigt liv.
 
 

"Det er vigtigt for os, at støtte humanitært arbejde og være med til at gore blot en line forskel for mennesker, som har det svært. Vi har valgt Dansk Flygtningehjælp som vores samarbejdspartner, fordi vi oplever en god organisering og er overbeviste om, at vores bidrag kommer frem til dem vi i sidste ende ønsker at støtte", siger Bernhardt Strandstoft, adm. direktør for Seminarer.dk.

Seminarer.dk arbejder med efter- og videreuddannelse og tilrettelægger diverse seminarer, kurser, konferencer og uddannelser om alt fra familieret og fundraising til mindfulness. Af samme grund har Seminarer.dk også valgt at støtte netop Dansk Flygtningehjælps arbejde med uddannelse til born og unge, fordi de anser uddannelse som nøglen til udvikling og forbedrede levevilkår. Derfor håber Bernhardt Strandstoft også, at deres bidrag kan være med til at profilere Dansk Flygtningehjælps mærkesager, og inspirere andre til også at støtte.

"Bevidstheden om at være med til at sikre skolegang og undervisning til mennesker pa flugt giver os og vores mange kunder glæde og tilfredsstillelse i hverdagen. Internt i virksomheden oplever vi som ansatte en stolthed over, at vi yder vores. Derfor har vores medarbejdere også været positive over for samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp, og er glade for at arbejde i en virksomhed, som tænker bredere end blot det forretningsmæssige perspektiv" fortæller Bernhardt Strandstoft.

Uddannelse til børn og unge

Seminarer.dk støtter Dansk Flygtningehjælps arbejde for uddannelse til børn og unge i verdens brændpunkter. Støtten bliver brugt til blandt andet at genopbygge skoler, uddele møbler og undervisningsmaterialer samt give basale undervisningsredskaber og kvalifikationer til lærerne, så de bliver bedre i stand til at undervise børnene under de givne forhold. I 2012 blev bidraget fra erhvervspartnerne blandt andet brugt til at genopbygge skoler i DR Congo.