Den tid på måneden

Har du et bind til en kvinde på flugt?
Hun har også menstruation.

En gang om måneden trækker vi 25 kr. via MobilePay* – og du giver bind til en kvinde på flugt, så hun kan leve sit liv – også den tid på måneden.

* Du kan nemt afmelde dig igen

Støt her

Ingen kvinde skal være tvunget til at bruge beskidte klude som bind og risikere infektioner eller være forhindret i at gå i skole, fordi hun ikke har noget bind.

Kvinder får menstruation
- også i flygtningelejre!

Forestil dig, at du hver måned er forhindret i at gå i skole, eller tage på job og deltage i fritidsaktiviteter, fordi du ikke har et bind. Sådan er det verden over for millioner af piger og kvinder på flugt, hver gang de rammer ’den tid på måneden’.

Kvinder i katastrofesituationer og kvinder tvunget på flugt står hver eneste måned overfor en stor udfordring, når deres menstruation starter, og de ikke har noget bind.

Vil du give en kvinde på flugt mulighed for at leve sit liv – også den tid på måneden.

Her taler vi om
M E N S T R U A T I O N

Ud over udfordringen med manglende bind og mulighed for god hygiejne, er det ofte dybt tabubelagt at tale om menstruation, og der florerer mange myter, der gør menstruation til en endnu større udfordring for kvinderne.

Derfor:

  • giver vi kvinderne bind, sæbe og en spand til vand, så de kan vaske sig selv og deres bind.
  • bygger vi badefaciliteter, så kvinderne kan komme i bad, uden at det foregår i familiens midtpunkt i hjemmet.
  • taler vi om menstruation både med piger og drenge, kvinder og mænd og prøver at punktere myter, som stigmatiserer kvinderne eller vildleder dem i forhold til menstruation.