Pakistan (ERRIN)

Der er på nuværende tidspunkt en aktiv samarbejdsaftale med en lokal reintegrationspartner.

Periode

Projektet løber fra 1. september 2018 og frem til 31. juli 2020.

Partnerorganisation

Organisationen WELDO (Women Empowerment Literacy and Development Organisation) tilbyder reintegrationsstøtte i Pakistan.

Reintegrationsprogrammet er en del af det europæiske reintegrationsnetværk, ERRIN (European Return and Reintegration Network). 

Når en afvist asylansøger fra Danmark vender tilbage til sit hjemland under et ERRIN-reintegrationsprogram, kommer finansieringen fra de danske myndigheder, men det er den lokale partnerorganisation i det pågældende land, der varetager den konkrete opgave.

Programindhold

Den samlede reintegrationsstøtte beløber sig til ca. 20.000 kr. (pr. person).

Støtten ydes som "in kind" og kan omfatte modtagelse i lufthavnen, hjælp til kortvarig, midlertidig indkvartering, hjælp til at komme i beskæftigelse, medicin mv. Man skal være opmærksom på, at alle elementer i støtten hver især koster noget. 

Der er ikke mulighed for at få udbetalt kontantbeløb, bortset fra det beløb man evt. kan få efter udlændingelovens § 43a, hvis man vurderes at have medvirket til udrejsen fra det øjeblik, der blev givet endeligt afslag på asyl og helt frem til udrejse fra Danmark.

Sagsgang

Kontakt en hjemrejserådgiver på det relevante kontor, for at høre mere om programindholdet, sagsgangen og ansøgningsproceduren.

Rådgivningstjenesten kender til detaljerne om, hvad de enkelte programmer indeholder. Vi har også mulighed for at facilitere kontakt mellem en potentiel ansøger og den lokale reintegrationspartner, før der ansøges.