Kurser til kommunale medarbejede

Opkvalificering af kommunale medarbejdere via kursus om repatrieringsloven og den systematiske vejledningspligt.

Dansk Flygtningehjælp tilbyder i samarbejde med SIRI et kursus om repatrieringsloven og den systematiske vejledningspligt for kommunale medarbejdere, som blev indført med ændringerne til loven fra 1. juli 2018.

Om kurset

På kurset får kommunale medarbejdere øget viden om repatrieringsarbejdet generelt og loven specifikt.

Vi arbejder med at ruste de kommunale medarbejdere til at varetage den systematiske vejledningspligt ud fra konkrete eksempler på sager samt dilemmaer, som deltagerne kender eller vil opleve i det daglige arbejde.

Inden kurset
Inden kursusdagen vil I få tilsendt et link til Dansk Flygtningehjælps læringssite for kommunale medarbejdere, hvor I finder 7 korte film. I ser filmene, inden I møder på kursusdagen, men kan selv tilrettelægge hvornår.

I filmene gennemgår Dansk Flygtningehjælps repatrieringsmedarbejdere repatrieringsloven, arbejdet omkring den, og vi introducerer den kommunale vejledningspligt.

Filmene er opbygget i emner, så de let kan tilgås i det daglige arbejde, hvis der er brug for det. Det er vigtigt at alle deltagere har set alle filmene, inden vi mødes, da vi på kursusdagen tager udgangspunkt i den viden, I får fra filmene.

På selve kurset
På selve kursusdagen arbejder vi med konkrete eksempler på sager og de informationer, I har fået fra filmene. Vi udleverer desuden materiale, der kan styrke jer i vejledningen om repatriering. 

Kursusdagen varer 3 timer og tilrettelægges i samarbejde med den enkelte kommune. Dansk Flygtningehjælp og SIRI dækker omkostninger til forplejning.

Efter kurset
Efter kursusdagen tilbyder Dansk Flygtningehjælp faglig sparring og diskussion blandt andet via en ugentlig hotline for kommunale medarbejdere. Alle deltagere skal endvidere evaluere kurset i sin helhed, så vi sikrer, at undervisningen har en høj faglig standard.

Bestil kursus til din kommune

Kontakt Camilla Toftlund på mail: camilla.toftlund@drc.ngo eller  tlf.: 33 73 52 22 for at bestille kurset og/eller få svar på spørgsmål.