Viden om repatriering

 
 

Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år været involveret i at hjælpe flygtninge og andre udlændinge, som ønsker at vende hjem. Vi har i den periode indsamlet og formidlet viden om dem, der vender hjem – og dem, der beslutter sig for at blive – samt de nødvendige forudsætninger for, at en tilbagevenden bliver en succes.

Hjemlandsperspektivet er ikke kun relevant i repatrieringssager, men er forbundet med alle aspekter af integrationsarbejdet. Vi drager derfor stor nytte af at samarbejde på tværs af faglige opdelinger og finder i fællesskab nye måder at hjælpe udlændinge til en bedre tilværelse – enten i Danmark eller i hjemlandet. Vi deler meget gerne ud af vore erfaringer blandt andet ved at holde oplæg og kurser.

Nyt om at vende hjem
Dansk Flygtningehjælp udsender fire gange årligt nyhedsbrevet Nyt om at vende hjem. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet samt finde tidligere udgaver af Nyt om at vende hjem

Statistik
Dansk Flygtningehjælp leverer hver måned opgørelser til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet over, hvor mange personer, der er udrejst med støtte efter repatrieringsloven. Se statistik for de seneste år her