Værktøjskasse til sagsbehandlere

 
 

På denne side finder du som sagsbehandler nyttige redskaber til behandling af ansøgninger om støtte efter repatrieringsloven.

Værktøjskassen er et supplement til de mere udførlige beskrivelser i Håndbog til sagsbehandlere om repatriering samt Vejledning til repatrieringsloven fra 2010 udarbejdet af det daværende Integrationsministerium.

I højre side finder du eksempler på standardbreve, blanketter, erklæringer samt skemaer, som de enkelte kommuner har udarbejdet for at lette sagsbehandlingen i forbindelse med repatrieringssagerne.

Værktøjskassen er blevet til i samarbejde med sagsbehandlere og fagpersoner fra kommuner landet over.

Ydelser efter repatrieringslovens § 7
Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål til de ydelser, som indeholdes i repatrieringslovens § 7.

Hvordan vurderer jeg, om ansøger har egne midler til brug i forbindelse med repatrieringen?

Vurderingen følger logikken i aktivlovens § 85 - flyttehjælp - idet repatrieringsloven i sin oprindelse stammer fra den paragraf i den gamle bistandslov, som svarede til denne. Vurderingen adskiller sig fra § 85 i aktivloven ved muligheden for at se bort fra visse typer formue.

Mange kommuner arbejder med vejledninger og instruktioner, når det gælder ansøgninger om enkeltydelser efter aktivloven, og disse kan være nyttige som udgangspunkt for vurderingen i forhold til ansøgning om støtte efter repatrieringsloven. Dog må vurderingen altid være konkret og individuel og dermed tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende, når en borger vælger at forlade sin tilværelse i Danmark for at påbegynde en ny i et andet land.

Der ses bort fra en personlig formue - herunder pensionsopsparinger af forskellige art - op til 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar. I formuevurderingen skal der også vurderes på ansøgers mulighed for at spare op af sit rådighedsbeløb indtil repatrieringen kan gennemføres

Hvordan foretager jeg fradrag, hvis ansøger har egne midler?

Fradraget skal altid foretages "krone-til-krone" i anden del af etableringsydelsen. Hvis formuen overstiger ydelsens niveau (i 2014 76.510 kr.), fradrages der endvidere i etableringsydelsens første del. Hvis formuen overstiger etableringsydelsens samlede niveau, foretages en vurdering af, hvorvidt ansøger selv kan afholde alle udgifterne i forbindelse med repatrieringen - eller hvilke udgifter pågældende med rimelighed selv vil kunne afholde.

Må jeg foretage modregning af offentlig eller anden gæld?

Nej, det er som udgangspunkt ikke tilladt at foretage modregning af offentlig gæld i ydelserne efter § 7. Dette fordi støtten i repatrieringsloven ydes med et helt særligt formål, som undergraves, hvis der foretages modregning.

Reglerne for modregning er ulovbestemt, hvorfor kommunen kan vælge at foretage modregning på trods af ovenstående. I så fald er det meget vigtigt, at ansøger partshøres og gøres eksplicit opmærksom på klageproceduren.

Kan ansøger få hele etableringsydelsen udbetalt ved udrejse, hvis han ikke har fortrydelsesret?

Nej, det er ikke muligt at udbetale hele ydelsen på én gang, selvom ansøger ikke har fortrydelsesret.

Spørgsmålet er blevet diskuteret politisk og der har ikke været opbakning til at ændre på den nuværende praksis. Man ønsker en ensartet praksis for alle, som repatrierer.

Kan jeg udbetale anden del af etableringsydelsen uden skriftlig dokumentation fra den berettigede? Kan jeg udbetale anden del af etableringsydelsen til en fuldmagtshaver?

Der er intet formelt dokumentationskrav ved udbetaling af etableringsydelsens anden del. Det er op til den enkelte kommune at fastlægge praksis, blot det er godtgjort i forhold til revisionen, at den berettigede er i live og fortsat opholder sig som repatrieret i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det er også op til kommunen at vurdere, om anden del at etableringsydelsen kan udbetales direkte til en fuldmagtshaver.

Hvor lang tid efter det første år er gået, kan ansøger gøre sit krav på udbetaling af anden del af etableringsydelsen gældende?

Der er ingen tidsfrist for henvendelse vedrørende udbetaling af etableringsydelsens anden del. Derfor gælder de almindelige forældelsesregler på krav i forhold til det offentlige, nemlig at det skal stilles inden forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelseslovens § 3.

Kan jeg selv bestemme, hvilket transportselskab, der skal anvendes til at flytte bohave?

Det er forskelligt, hvordan kommunerne løser denne opgave – om ansøger selv skal indhente tilbud fra transportfirmaer eller der allerede findes en særlig aftale med en leverandør. Ofte vil sagsbehandleren være i stand til at forhandle en bedre pris end ansøger selv.

Det er i sidste ende kommunen, som skal dække udgiften, hvorfor det er kommunen, der skal træffe beslutning om valg af transportselskab.

Hvor lang tid tager det typisk at behandle en ansøgning om støtte efter repatrieringsloven?

Som udgangspunkt gælder almindelige forvaltningsretlige principper, hvorfor kommunen bør behandle en ansøgning om støtte efter repatrieringsloven indenfor 3 måneder.

Hvis det ikke er muligt, bør ansøger informeres om dette. Da der ofte er forskellige praktiske forhold, som skal afvikles af ansøger selv (opsigelse af bolig m.v.), er det vigtigt at give pågældende en idé om, hvor lang tid sagsbehandlingen vil vare.

Ydelser efter repatrieringslovens § 10

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om reintegrationsbistanden, der ydes i medfør af repatrieringslovens § 10 samt forskrifterne i BEK 416 af 28/04/2014.

Hvordan beregner jeg reintegrationsbistandens størrelse, når ansøger modtager brøkpension eller er gift med en pensionist med fuld pension?

"Loftet" over reintegrationsbistanden for ægtepar med gensidig forsørgelsespligt udgøres af 2 x reintegrationsbistanden i 5 jf. lovens § 10, stk. 5 samt BEK 416 af 28/04/2014, § 7.

Der skal endvidere foretages en formuevurdering for parret, hvor der kan gives afslag på ansøgning om reintegrationsbistand, hvis indestående eller realiserbar formue "overstiger halvdelen af det beløb, som pågældende ville kunne modtage i reintegrationsbistand i 5 år", jf. BEK 416 af 28/04/2014, § 4, stk. 2.

Formuen vurderes, efter der er foretaget en formuevurdering i forhold til ydelserne i § 7. Er der her disponeret over hele den indestående eller realiserbare formue, vil denne ikke indgå i vurderingen i forhold til ydelser efter § 10.

Regneeksempel I:

Ansøger er enlig, 49 år, har 10.000 kr. i banken samt en ATP-opsparing på 65.000 kr. ATP-opsparingen kan realiseres inden det fyldte 60. år mod betaling af gebyr på 60 %, hvorved ansøger har 26.000 kr. af opsparingen i hånden ved udrejse.

Ansøger har således en personlig formue på 36.000 kr. Ansøger modtager p.t. kontanthjælp og vurderes ikke at have mulighed for at spare om af sit rådighedsbeløb inden repatrieringen.

Ansøger er berettiget til fuld støtte efter repatrieringslovens § 7, idet den personlige formue ikke overstiger 50.000 kr.

Regneeksempel II:

Ansøger er 57 år og førtidspensioneret. Pågældendes ægtefælle er 56 år og modtager dagpenge. Parret vender tilbage til et land, som Danmark har en bilateral aftale om social sikring med, hvorfor den førtidspensionerede vil få udbetalt 7.800 kr. i pension efter repatrieringen indtil det fyldte 65. år.

Parret har netop solgt deres lejlighed med en skattefri fortjeneste på 100.000 kr. Ansøger har en ATP-opsparing på 37.000 kr., som kan realiseres til 14.800 kr., og ægtefællen har en tilsvarende på 15.000 kr., som kan realiseres til 6.000 kr. Parret har en samlet formue på 120.800 kr.

Parret er berettiget til støtte efter § 7 med fradrag for den del af den personlige formue, der overstiger 100.000 kr. - altså 20.800 kr. Beløbet trækkes ligeligt fordelt i den anden del af ægtefællernes etableringsydelse. Altså er de hver især berettiget til 127.517 kr.-(20.800 kr./2) = 117.117 kr., hvoraf de hver især får udbetalt 51.007 kr. ved udrejsen, og 76.510 kr. fratrukket formuen på 10.400 kr. per person - dvs. 66.110 kr. efter ét år.

Ægtefællen, som ikke er pensioneret, er endvidere berettiget til støtte efter repatrieringslovens § 10 - reintegrationsbistand. Niveauet for det land, de vender tilbage til, er 2.800 kr. per måned resten af livet samt et tillæg på 800 kr., idet pågældende har haft opholdstilladelse i Danmark siden 1993.

Idet der er disponeret over ægtefællernes samlede formue under vurderingen af ret til støtte efter § 7, kan denne ikke medtages i vurderingen efter § 10.

Hvordan vurderer jeg, om ansøger på 50-55 år opfylder betingelserne for at modtage reintegrationsbistand?

Det er relativt sjældent, at der bevilliges reintegrationsbistand til personer, "der er fyldt 50 år og som på grund af sin helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet"., jf. § 10, stk. 1, nr. 4.

Det er op til den enkelte kommune at fastsætte retningslinjer for bevilling efter denne regel. Et godt udgangspunkt er et evt. forløb i jobcenter (arbejdsevnevurdering, arbejdsprøvning, lægelige oplysninger m.v.) sammenholdt med muligheden for at finde beskæftigelse i hjemlandet. Eksempelvis vil personer, som vurderes egnet til fleksjob, skånejob eller andre hensyntagende arbejdsfunktioner som regel ikke have adgang til lignende i hjemlandet.

Fortrydelsesretten

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om fortrydelsesretten, som er fastlagt ikke i repatrieringsloven, men i udlændingelovens § 17a.

Hvor skal borgeren henvende sig, hvis de har benyttet sig af fortrydelsesretten?

Efter genindrejse i Danmark skal udlændingen henvende sig hos Udlændingestyrelsen – alternativt udlændingekontoret i den relevante politikreds. Udlændingestyrelsen udsteder et dokument, hvoraf det fremgår, at opholdstilladelsen ikke er bortfaldet. Dette er tilstrækkelig dokumentation til, at kommunen kan lade udlændingen registrere i folkeregisteret og dermed opnå fulde rettigheder i Danmark igen.

Udlændingestyrelsen genudsteder opholdskort og udleverer øvrige dokumenter, som blev inddraget i forbindelse med repatrieringen, så hurtigt som muligt efter genindrejsen.

Hvordan skal kommunen forholde sig, hvis en borger vender tilbage efter et repatrieringsforsøg?

En flygtning, som benytter sig af fortrydelsesretten, skal ved genindrejse henvende sig i den kommune, som pågældende var registreret i ved udrejsen.

Er der tale om en flygtning, som fortsat er under integrationsprogrammet, har udrejsekommunen pligt til at genoptage dette og handle som om, at repatrieringen var en midlertidig afbrydelse af den 3-årige integrationsperiode – medmindre flygtningen ønsker at bosætte sig i en anden kommune, som indvilliger i at overtage introduktionsprogrammet.

Er der derimod tale om en hvilken som helst anden borger, har kommunen ikke pligt til at handle i forhold til udlændingen, men til at yde råd og vejledning om pågældendes ret til hjælp i det danske system.

Hvordan finder jeg ud af, om der skal stilles krav om tilbagebetaling af ydelser efter § 7, hvis borgeren repatrierede fra en anden kommune?

Det kan være en god idé at lave en søgning i CPR, hvis personen ikke tidligere har boet i den kommune, hvor pågældende henvender sig efter repatrieringsforsøget. Dette giver sagsbehandleren mulighed for at tage kontakt til den tidligere opholdskommune med henblik på at vurdere, om der skal stilles krav om tilbagebetaling af ydelserne. Man kan evt. tage kontakt til Dansk Flygtningehjælp og forhøre sig om en kontaktperson i den tidligere kommune.

Kan borgeren søge om støtte til repatriering igen, hvis han har betalt ydelserne tilbage?

Nej, der kan kun ydes støtte til repatriering efter § 7 én gang.

Der kan derimod godt ydes støtte efter § 10 (reintegrationsbistand), hvis pågældende på et senere tidspunkt beslutter sig for at flytte tilbage til hjemlandet.

Hvilken konsekvens har et repatrieringsforsøg for personer med midlertidig opholdstilladelse i Danmark?

Hvis en repatrieret benytter sig af fortrydelsesretten, vil repatrieringsforsøget som regel indgå i Udlændingestyrelsens senere vurdering af en evt. forlængelse af opholdstilladelsen og tillige i en senere ansøgning om dansk statsborgerskab.

Undersøgelserejser (rekognosceringsrejse) efter § 6

Her finder du ofte stillede spørgsmål om muligheden for at foretage en undersøgelsesrejse i forbindelse med forberedelse af en evt. beslutning om repatriering.

Hvad betyder en "undersøgelsesrejse"?

Ifølge repatrieringslovens § 6 har ansøgere, som modtager hjælp til forsørgelse efter aktivloven, mulighed for at foretage en undersøgelsesrejse eller deltage i praktik eller uddannelsesforløb i hjemlandet og samtidig oppebære retten til hjælp til forsørgelse under kortvarige ophold i op til 8 uger på trods af aktivlovens § 5.

En tilsvarende mulighed findes ikke for personer, der fx modtager sygedagpenge, ledighedsydelse, revalideringsydelse eller andre former for offentlig forsørgelse.

En rekognosceringsrejse kan ikke sidestilles med at afholde optjent ferie, og kommunen kan dermed ikke forlange, at ansøgeren først skal anvende denne.

Hvordan ansøger borgeren om at komme på undersøgelsesrejse?

Ansøger skal være omfattet af repatrieringslovens personkreds for at være omfattet af denne regel, ligesom en forudgående rådgivning med Dansk Flygtningehjælp er en forudsætning for denne ret.

I praksis betyder dette, at en henvendelse om en undersøgelsesrejse i forbindelse med overvejelser om repatriering til fx sagsbehandler i jobcenteret henvises til Dansk Flygtningehjælp som en ganske almindelig sag – dvs. med udfyldelse af oplysningsskema – hvorefter der foretages en almindelig vurdering af pågældendes rettigheder samt en individuel rådgivning om tanker og muligheder i forbindelse med repatriering.

Kommunen vil efter Dansk Flygtningehjælps rådgivning modtage en skriftlig udtalelse vedrørende undersøgelsesrejsen og kan herefter i samarbejde med ansøger tilrettelægge det videre forløb.

Hvem skal betale for rejsen?

Det er ansøger selv, der skal afholde alle udgifter i forbindelse med undersøgelsesrejsen. Der er ikke mulighed for at søge støtte efter de øvrige paragraffer i repatrieringsloven eller i aktivloven.

Hvad sker der, når borgeren kommer hjem fra undersøgelsesrejsen?

En undersøgelsesrejse er en del af beslutningsprocessen for den enkelte ansøger. Som udgangspunkt går ansøgeren tilbage til sin vanlige tilværelse og skal ikke indkaldes til samtale i kommunen. Man kan dog inden rejsen aftale med pågældende, at der vil være en opfølgning efter hjemkomsten. Det vil være naturligt i forbindelse med at pågældende skal fremvise rejsedokumentation.

Hvilken betydning har en undersøgelsesrejse for midlertidige opholdstilladelser?

Udlændingestyrelsen kan vælge at indkalde en borger, som har været på undersøgelsesrejse, til samtale med henblik på at afklare rejsens formål. Hvis det kan lægges til grund, at rejsen har haft til formål at undersøge muligheden for repatriering, vil opholdstilladelsen ikke skulle inddrages - og rejsen dermed ikke have nogen betydning for opholdstilladelsen fremover.