Fakta om flygtninge med traumer

 
 

Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten – oplevelser som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter.

Hvor mange flygtninge i Danmark har traumer?
Vi kender ikke det nøjagtige antal flygtninge i Danmark, der lever med traumer.

I en undersøgelse af nyankomne asylansøgere i Danmark opfyldte 34 procent af de undersøgte asylansøgere kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion, i daglig tale PTSD (Amnesty Internationals Danske Lægegruppe, 2008).

En kortlægning af indsatsen for flygtninge med traumer anslår, at 30-45 procent af flygtninge i Danmark har traumer (LG Insight for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2013).

De mest kvalficerede estimater fra international forskning siger, at 13-25 procent af flygtninge bosat i højindkomstlande har PTSD (litteraturstudie af Ikram og Stronks, 2016).

Hvad kan give traumer hos flygtninge?
Alle flygtninge har oplevet at måtte forlade deres familie, venner, hjem og vante oplevelser. Det er i sig selv store tab. Mange har også været udsat for ekstreme og faretruende oplevelser.

Begivenheder, der kan give traumer hos flygtninge, er for eksempel:

  • Krigshandlinger
  • Arrestation og fængsling
  • Ophold i koncentrationslejr
  • Tortur og at være vidne til tortur
  • Voldtægt og andre fysiske overgreb

Også selve flugtoplevelsen kan have strakt sig over en længere periode og været forbundet med stor usikkerhed og fare. Dertil kommer den stressfyldte tilværelse som asylansøger og livet i eksil, der hos mange flygtninge er ensbetydende med en forværring af det psykiske helbred.

Hvad sker der i kroppen?
Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en naturlig mekanisme, som skal tjene til overlevelse i en livstruende situation.

Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, kan man senere opleve, at stressniveauet vokser eller bliver kronisk, uden at der tilsyneladende er fare på færde.

Diagnosen PTSD
En del flygtninge med traumer får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse. De karakteristiske symptomer er:

  • Øget stress: Kroppen er i alarmberedskab. Det kommer til udtryk som en konstant nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være svært at huske og koncentrere sig. Mange er også mere følsomme over for støj – særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture.
  • Genoplevelsesfænomener: Personer med traumer gennemlever ofte den eller de traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også være mens, de er vågne, for eksempel på grund af en bestem lyd, lugt eller et andet sanseindtryk. Det kaldes flash-backs. Flash-backs kan virke så voldsomt, at flygtningen, mens det står på, kan have svært ved at skelne fortid fra nutid.
  • Undgåelsesreaktioner: Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå på den måde at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker.

Mange flygtninge har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på.

Livet i eksil har lige så stor betydning for flygtningene som selve traumet
Diagnosen PTSD kan bruges til at forstå nogle af de symptomer, flygtninge med traumer har. Men flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere enkeltstående traumatiske hændelser.

Traumatiserede flygtninges psykiske helbred og livskvalitet afhænger i lige så høj grad af deres levevilkår og livssituation her i Danmark.

For eksempel er det vigtigt, om flygtningene har familie og andet socialt netværk, der kan give støtte, og om de er i arbejde eller ej. Det betyder også meget, om de kan få økonomien til at løbe rundt, om de kan begå sig på dansk, og om de i det hele taget føler sig velkomne i Danmark.

Børn i traumatiserede familier
Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støttte, de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer.

Mange får også for stort ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af forældrene selv.

Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive angste og deprimerede. Så taler man om sekundær traumatisering.