Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål vedr. asyl

Hvad betyder det, at jeg som asylansøger har oplysningspligt?
Det betyder, at du skal møde op, når myndighederne indkalder dig samt oplyse alt, hvad der er relevant for din sag og fremvise pas, rejselegitimation og andre dokumenter, når du bliver bedt om det. Desuden har du pligt til at svare på de stillede spørgsmål. Selvom det kan være svært at tale om de ting, du er flygtet fra, og selvom du måske nærer mistillid til myndigheder og politi, er det vigtigt, at du forklarer sandfærdigt, detaljeret og sammenhængende om dit asylmotiv til myndighederne. Det gælder også, hvis politiet skulle spørge dig om dit asylmotiv. Din asylsag bliver nemlig afgjort ud fra dine egne oplysninger og forklaringer samt de oplysninger, myndighederne har om dit hjemland. Hvis du ændrer dele af din forklaring om dit asylmotiv undervejs i asylproceduren, kan myndighederne opfatte dig som utroværdig, og det vil skade din sag. Hvis du efter en samtale med udlændingemyndighederne kommer i tanke om oplysninger, du kunne have fortalt om, eller hvis der sker noget i hjemlandet, der kan være relevant for din sag, er det vigtigt, at du straks informerer udlændingemyndighederne om det.

Har jeg ret til advokatbistand?
Hvis Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på din ansøgning om asyl, og sagen herefter skal behandles i Flygtningenævnet, vil du få beskikket en advokat til at varetage dine interesser. Advokaten, som betales af den danske stat, udpeges af Flygtningenævnet, men du kan også selv vælge en.

Hvor finder jeg en advokat?
Flygtningenævnets hjemmeside kan du se en liste over advokater, der kan udpeges i asylsager. Ofte vil denne liste også være tilgængelig på asylcentrene.

Hvor kan jeg ellers få hjælp?
Som asylansøger kan du før, under og efter asylproceduren kontakte Dansk Flygtningehjælp og få rådgivning. Vi tilbyder telefonisk rådgivning på telefon 33735000 eller rådgivning via videokonference på asylcentret. Du skal blot kontakte centerpersonalet og bestille tid til en videorådgivning. Vi sørger for, at der er tolk til rådighed. Hver onsdag mellem kl. 10-13 er der åben asylrådgivning hos Dansk Flygtningehjælp i København K. Taler du ikke dansk eller engelsk, skal du selv medbringe en tolk til den åbne rådgivning.

Hvad sker der, hvis jeg får afslag på asyl?
Når du har fået endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet, skal du normalt udrejse af Danmark straks eller inden for 7 dage, med mindre du har opholdstilladelse på andet grundlag. Din sag overgår til politiet, som er ansvarlig for din udrejse. Politiet vil bede dig om at skrive under på, at du vil rejse frivilligt og samarbejde omkring udrejsen – eksempelvis med at fremskaffe rejsedokumentation. Hvis du ikke vil rejse frivilligt ud af Danmark, kan politiet sørge for din udrejse ved tvang.

Kan jeg klage over et afslag fra Flygtningenævnet?
Nej. Flygtningenævnets afgørelse er endelig, og der kan ikke klages over den. Kun hvis der efter afgørelsen fremkommer helt nye oplysninger, der kan forventes at ændre vurderingen af dit behov for beskyttelse, kan du eventuelt anmode om at få din sag genoptaget hos Flygtningenævnet.

Kan jeg blive i landet, mens det afgøres, om min sag kan genoptages?
Du har som udgangspunkt ikke ret til at blive i landet, mens Flygtningenævnet behandler din genoptagelsesanmodning, med mindre ganske særlige grunde taler for det. Når du sender genoptagelsesanmodningen til Flygtningenævnet, kan du samtidig søge om tilladelse til at blive i Danmark, indtil en afgørelse er truffet.

Hvad sker der, hvis det efter en længere periode ikke er muligt at sende mig tilbage til mit hjemland?
Du har mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse som udsendelseshindret på tre betingelser: 1. at der er gået minimum 18 måneder fra dit seneste afslag, hvor det ikke har været muligt at sende dig ud af Danmark, 2. at du har samarbejdet med politiet i sammenhængende 18 måneder, hvor du, hver gang du er blevet bedt om det, har skrevet under på, at du vil medvirke til udsendelse, samt har gjort, hvad politiet har bedt dig om, f.eks. kontaktet ambassaden eller ringet til familiemedlemmer i hjemlandet, og 3. at politiet vurderer, at udsendelse til det pågældende land for tiden anses for udsigtsløs.