Rådgivning

 
 

Ring, skriv eller mød os

  • Telefonisk kontakt på engelsk eller dansk med en rådgiver fra asylafdelingen på telefon 33 73 50 00 mandag-fredag kl. 8.30-16 (fredag til kl. 15)

  • Kontakt via e-mail på advice@drc.ngo på engelsk eller dansk

  • Rådgivning via videokonference. Du kan bestille tid til videorådgivning hos personalet på dit asylcenter. Vi sørger for, at der er en tolk til stede under rådgivningen

  • Åben rådgivning i Borgergade. Her tilbyder vi rådgivning på dansk og engelsk. Rådgivningen er for alle og har åbent hver onsdag kl. 10-13

  • Dansk Flygtningehjælp besøger de danske asylcentre så ofte, det er muligt. Her rådgiver vi og svarer på spørgsmål. I forbindelse med vores besøg på et asylcenter vil der blive sat opslag op. Herpå kan du se, hvornår vi kommer, og hvilke sprog, vi rådgiver på

Nyankomne asylansøgere

Som nyankommen asylansøger i Danmark er det vigtigt, at du - så tidligt som muligt - kender dine rettigheder og pligter, så du bedre er i stand til at forstå og varetage din situation i den danske asylprocedure.

Derfor tilbyder vi tidlig rådgivning til asylansøgere, der lige er kommet til Danmark. Rådgivningen foregår på asylcentre rundt om i landet, hvor Dansk Flygtningehjælps rådgivere med jævne mellemrum kommer. Desuden afholder vi fast tidlig rådgivning i Sandholm i forbindelse med det obligatoriske asylansøgerkursus for nyankomne.

I forbindelse med den generelle rådgivning kan Dansk Flygtningehjælps rådgivere svare på dine spørgsmål og vejlede dig i forhold til din asylsag i Danmark. Nogle af de forhold, der er væsentlige at kende til, er blandt andet:

  • at de danske myndigheder måske vil forsøge sende dig tilbage til et andet europæisk land, fordi du er rejst gennem dette land på din vej til Danmark eller har visum dertil

  • at det er meget vigtigt straks at gøre opmærksom på tolkeproblemer

  • at det kan være nogle meget lange interviews, hvor man også skal fortælle om svære ting. Det er vigtigt at forberede sig

  • at du kan have tillid til de danske myndigheder - også selv om du har dårlige erfaringer med myndighederne i dit hjemland

Se flere gode råd her.

Frihedsberøvede asylansøgere

Som frihedsberøvet asylansøger har du ret til at få personlig juridisk rådgivning af Dansk Flygtningehjælp – også hvis du har fået afslag på asyl. Vi besøger jævnligt fængslerne Ellebæk og Vestre, hvor vi rådgiver alle, der har bedt om det. Du har også mulighed for at tale med Dansk Flygtningehjælp, hvis du er frihedsberøvet i et andet fængsel. Når du taler med politiet, kan du fortælle dem, at du ønsker at tale med Dansk Flygtningehjælp. Du kan også bede personalet i fængslet om at kontakte os, hvis du ønsker rådgivning.

Her finder du os

Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 6
1300 København K
Telefon: 33 73 50 00