Hvem kan få asyl i Danmark?

 
 

Risiko for forfølgelse eller overgreb
Myndighederne vil i både første og anden instans - Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet - foretage en vurdering af, om asylansøgeren har krav på beskyttelse efter de internationale konventioner. Dette gøres ved at sammenholde ansøgerens individuelle oplysninger med generelle baggrundsoplysninger om hjemlandet. Myndighederne vil også vurdere ansøgerens generelle troværdighed og om oplysningerne forekommer troværdige. Således vil myndighederne afveje risikoen af, hvad der vil ske, hvis vedkommende tager tilbage. Det er ikke nok, at ansøgeren er bange for at vende hjem. Det afgørende er, om der er vægtige grunde til at antage, at der er en reel risiko for, at personen ved en hjemvenden vil blive udsat for forfølgelse og overgreb fra myndighederne eller grupper, som myndighederne ikke kan eller vil yde beskyttelse imod.

Hvad er forfølgelse?
Når de danske udlændingemyndigheder skal vurdere, om asylansøgeren er i risiko for forfølgelse i hjemlandet, vil de som udgangspunkt kigge på, om ansøgeren inden flugten var udsat for overgreb. Intensiteten, karakteren og hyppigheden af sådanne overgreb vil blive vurderet for at finde ud af, om der er tale om enkeltstående tilfælde, eller om det er systematisk. Myndighederne vil især også kigge på, om der er en risiko for, at overgrebene vil fortsætte, hvis personen vender tilbage til hjemlandet.

Almindelig diskrimination og chikane er ikke i sig selv nok til at få asyl, selvom det kan forårsage en særdeles vanskelig livssituation i hjemlandet for den enkelte.

Hvem forfølger ansøgeren?
Asylrelevant forfølgelse kan udøves af både myndigheder og privatpersoner i en asylansøgers hjemland. Et land kan også være præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør den generelle situation så alvorlig, at asylansøgerens blotte tilstedeværelse i landet udgør en risiko. 

I de tilfælde, hvor det er privatpersoner, der forfølger ansøgeren, vil de danske myndigheder vurdere, om myndighederne i det pågældende land kan og vil yde beskyttelse mod forfølgelsen. Er hjemlandets myndigheder ikke i stand til at beskytte imod forfølgelse, eller mangler de vilje til det, kan det være grundlag for, at man kan få beskyttelse i Danmark.

Flere typer af beskyttelse
Der findes i Danmark forskellige former for beskyttelse, herunder asyl med direkte henvisning til FN's Flygtningekonvention (konventionsstatus, § 7, stk. 1) og desuden to forskellige subsidiær beskyttelsestyper (hhv. beskyttelsesstatus, § 7, stk. 2, og en midlertidig beskyttelsesstatus, § 7, stk. 3). Hvilken beskyttelse flygtningen får, afhænger af den enkelte sag.