Asylproceduren

 
 

FASE I - ANKOMST OG REGISTRERING

Registrering som asylansøger
Politiet er i langt de fleste tilfælde den første myndighed, en asylansøger kommer i kontakt med ved ankomsten til Danmark, hvad end det sker i Københavns Lufthavn, ved grænsen i Kruså, i Center Sandholm eller på en politistation et sted i Danmark. Personen, som søger asyl, registreres hos politiet med navn, fødedato og oprindelsesland og får i samme forbindelse optaget biometri (ansigtsfoto og fingeraftryk). Nyankomne asylansøgere indlogeres i et asylcenter. Efter registreringen bliver der udstedt et asylansøgerkort, der fungerer som et personligt ID-kort.

Ansøgningsskema
Efter kort tid vil asylansøgeren af Udlændingestyrelsen blive tilbudt at udfylde et skriftligt asylansøgningsskema. Det er ikke et krav at udfylde skemaet, men derimod helt frivilligt. I skemaet skal asylansøgeren besvare spørgsmål om sin identitet, om hvorfor han/hun søger om asyl, om evt. politiske aktiviteter, konflikter og lignende. Det kan udfyldes på et hvilket som helst sprog. Asylansøgere, som er analfabeter, skal ikke udfylde skemaet. Hvis skemaet udfyldes, vil oplysningerne givet heri fungere som udgangspunkt for hele den efterfølgende sagsbehandling, og derfor er detaljerne vigtige at have korrekte.

Første interview: oplysnings- og motivsamtale
Til alle interviews er der en tolk, som har tavshedspligt. Asylansøgerens første interview vil være med Udlændingestyrelsen. Ventetiden for at komme til samtale varierer. Varigheden af en oplysnings- og motivsamtale er også meget forskellig. Udlændingestyrelsens repræsentant vil spørge ind til identitet, nationalitet, familie og rejserute til Danmark. Sagsbehandleren vil desuden kortfattet spørge asylansøgeren om årsag til flugten fra hjemlandet.

Sagsbehandling i Danmark eller et andet EU-land?
Dublin-forordningen (III) vedrører personer, der er registreret i andre EU-lande, eksempelvis med visum eller registreret som illegalt indrejst eller som asylansøger. Den kan også omfatte asylansøgere, hvor de nærmeste familiemedlemmer befinder sig i et andet EU-land. Dublin-forordningen bestemmer, at en asylansøger som udgangspunkt skal have sin asylansøgning behandlet i det land, hvor den pågældende først er registreret. Således vil Udlændingestyrelsen på baggrund af fremkomne oplysninger i sagen og evt. registrering(er) i andre EU-lande vurdere, om asylansøgeren skal have sin sag behandlet i Danmark eller skal overføres til et andet EU-land for at få asylsagen behandlet dér. Hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om at anmode et andet land om at overtage asylansøgeren, kan ansøgeren inden syv dage klage over denne afgørelse til Flygtningenævnet. Asylansøgeren har mulighed for at modtage gratis retshjælp og være repræsenteret af Dansk Flygtningehjælp i klagesagen.

Hvis en asylansøger i Danmark allerede har opnået beskyttelse i et andet EU-land, vil Udlændingestyrelsen som udgangspunkt beslutte at afvise behandling af asylsagen i Danmark med henvisning til det pågældende land, jf. afvisningsbestemmelsen § 29 b i udlændingeloven. En sådan afgørelse kan ligeledes påklages til Flygtningenævnet, men har ikke opsættende virkning for så vidt angår udrejsefristen.

FASE II - SAGSBEHANDLING

Åbenbart grundløs-procedure
Udlændingestyrelsen kan efter samtalen beslutte, at sagen må anses som åbenbart grundløs. Det sker eksempelvis, hvis de oplevelser, som asylansøgeren forklarer om, umiddelbart ikke er relevante i forhold til at få asyl, hvis ansøgeren er fra et land, hvorfra asylansøgere normalvis ikke tildeles asyl, eller hvis det er Udlændingestyrelsens vurdering, at asylansøgeren ikke opfylder betingelserne i forhold til Flygtningenævnets praksis. Således kan en asylsag vurderes som åbenbart grundløs, og et afslag vil efterfølgende ikke kunne påklages til Flygtningenævnet. Udlændingestyrelsen vil i sådanne sager indstille sagen til Dansk Flygtningehjælp, som afholder en samtale med ansøgeren. Dansk Flygtningehjælp har veto-ret, hvis Dansk Flygtningehjælp - baseret på viden om regler og praksis - ikke er enig i, at sagen er åbenbart grundløs.

Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af sagen som åbenbart grundløs, vil sagen automatisk blive påklaget til Flygtningenævnet, såfremt Udlændingestyrelsen giver afslag. Hvis Dansk Flygtningehjælp derimod kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af sagen som åbenbart grundløs, vil Udlændingestyrelsens afslag ikke kunne påklages. Dansk Flygtningehjælps rolle består således alene i at afgøre, hvorvidt et eventuelt afslag i Udlændingestyrelsen kan påklages til Flygtningenævnet. En åbenbart grundløs-klagesag behandles som udgangspunkt skriftligt i Flygtningenævnet.

Andet interview: asylsamtale
Mange asylsager går i normalprocedure, hvilket betyder, at sagen behandles i Danmark. Asylansøgeren vil blive indkaldt til anden samtale hos Udlændingestyrelsen, hvor ansøgeren skal forklare uddybende om sit asylmotiv. Her bliver oplysningerne fra det første interview, oplysnings- og motivsamtalen, uddybet. Asylskemaet bruges også som udgangspunkt for samtalen, hvis det er blevet udfyldt. Asylansøgeren bliver interviewet i detaljer om grundene til, hvorfor han/hun flygtede fra sit hjemland og bliver bedt om at afgive nøjagtige oplysninger om hans/hendes oplevelser. Interviewet kan vare mange timer. Sagsbehandleren skriver undervejs et samtalereferat, som til sidst bliver direkte oversat af tolken, og som asylansøgeren efterfølgende bliver bedt om at godkende.

Tilladelse eller afslag?
Nogen tid efter interviewet vil asylansøgeren modtage et brev med Udlændingestyrelsens afgørelse af sagen. Hvis Udlændingestyrelsen meddeler opholdstilladelse til ansøgeren, tildeles han/hun en bopælskommune, som er ansvarlig for, at den nye borger begynder på sprogskole, finder et arbejde og bliver etableret i Danmark. Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på ansøgningen om asyl, påklages sagen automatisk til Flygtningenævnet. Asylansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark, mens sagen bliver behandlet i Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet - uafhængig klageinstans
Flygtningenævnet er en uafhængig klageinstans og et domstolslignende organ. Til sagens behandling under et Nævnsmøde medvirker Flygtningenævnets formand eller næstformand samt to medlemmer, som er indstillet af henholdsvis Advokatrådet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Asylansøgeren er under denne proces repræsenteret af en advokat. Advokaten er beskikket af den danske stat, og ansøgeren har mulighed for selv at vælge, hvilken advokat der ønskes. Forud for mødet i Flygtningenævnet vil ansøgeren og advokaten have holdt møde om sagen. Til stede ved mødet i Flygtningenævnet er asylansøgeren, vedkommendes advokat, de tre nævnsmedlemmer, en repræsentant fra Udlændingestyrelsen og en tolk. Advokaten fremlægger sagen. Asylansøgeren kan blive stillet spørgsmål af både advokaten, Flygtningenævnets medlemmer og repræsentanten fra Udlændingestyrelsen. Asylansøgeren har også mulighed for at komme med kommentarer.

Anerkendelse som flygtning eller endeligt afslag?
I Flygtningenævnet får asylansøgeren som oftest afgørelsen samme dag. Hvis Flygtningenævnet ændrer Udlændingestyrelsens beslutning om afslag, bliver asylansøgeren tildelt en bopælskommune. Hvis asylansøgeren får afslag i Flygtningenævnet, er sagen lukket, og den afviste asylansøger skal forlade Danmark inden en fastsat udrejsefrist. Herefter overgår sagen til politiet. Flygtningenævnets afgørelse er endelig, hvilket vil sige, at den ikke kan påklages til en højere instans. 

Afviste asylansøgere har mulighed for at søge om at få asylsagen genoptaget, men udelukkende hvis der er væsentlige, nye oplysninger, som er fremkommet efter afgørelsen, eksempelvis ændrede personlige forhold, ændringer af situationen i hjemlandet eller som følge af en ændret praksis i Flygtningenævnet i lignende sager.

FASE III - HJEMREJSE EFTER ENDELIGT AFSLAG

Samarbejde med myndighederne om udrejsen
Mange asylansøgere, som har endeligt afslag på deres asylsag, rejser selv ud af Danmark eller udrejser med hjælp fra politiet. Politiet er ansvarlig for at arrangere hjemrejsen for afviste asylansøgere, hvis de ikke selv har midler til det. Planlægningen af udrejsen finder sted under møder mellem asylansøgeren og politiet, hvor ansøgeren bliver bedt om at skrive under på, at han/hun vil udrejse frivilligt. Desuden gennemgås udrejsen helt praktisk, herunder eksempelvis ønsker om ankomstlufthavn og ankomsttidspunkt. Personlige dokumenter til brug for rejsen bliver ordnet, hvilket kan medføre besøg på den respektive ambassade eller repræsentation, hvis den afviste asylansøger ikke er i besiddelse af rejsedokumentation som for eksempel nationalitetspas.

Udsendelseshindringer
Hvis det over en længere periode ikke har været muligt at udsende den afviste asylansøger, kan der i ganske særlige tilfælde tildeles en midlertidig opholdstilladelse som udsendelseshindret på følgende betingelser: 1. at der er gået minimum 18 måneder, hvor det ikke har været muligt at sende den afviste asylansøger ud af Danmark, 2. at den afviste asylansøger af politiet anses for reelt at have samarbejdet omkring udrejsen i sammenhængende 18 måneder samt at ansøgeren - hver gang vedkommende er blevet bedt om det - har skrevet under på, at han/hun vil medvirke til udsendelse, og 3. at politiet vurderer, at udsendelse til det pågældende land anses for udsigtsløs.

Manglende medvirken
Hvis en afvist asylansøger ikke vil udrejse frivilligt af Danmark, kan politiet udsende personen med tvang. Politiet foretager vurderingen af, om de anser, at den afviste asylansøger medvirker om udrejsen eller ej. Hvis vedkommende ikke skriver under på at medvirke frivilligt, vil han/hun anses for ikke at medvirke. Det samme gælder, hvis den afviste asylansøger eksempelvis ikke medvirker til at fastlægge sin identitet eller ikke forsøger at skaffe de dokumenter, som politiet beder om. Den afviste asylansøger kan i så fald blive pålagt motivationsfremmende foranstaltninger for at motivere den enkelte til at rejse tilbage. Personen vil typisk blive flyttet til udrejsecenter Sjælsmark eller Kærshovedgård, få frataget sine lommepenge, ikke have mulighed for at deltage i skole eller praktik, og udgangspunktet er, at den afviste asylansøger kan blive frihedsberøvet med henblik på tvangsudsendelse.