Afvist asylansøger

Hvis du får afslag på asyl, tilbyder vi dig rådgivning om at vende tilbage til dit hjemland.
 
 

Hvis du får afslag på asyl

Hvis du får afslag på asyl i Danmark, har du sikkert mange tanker, spørgsmål og måske bekymringer omkring din situation.

Vi tilbyder rådgivning om at vende tilbage til dit hjemland. Vi kan tale med dig om din situation - om både følelsesmæssige og praktiske overvejelser.

Dansk Flygtningehjælp er en uafhængig, humanitær organisation, og vi har blandt andet viden om:

  • hvad der sker efter et afslag på asyl og hvilke regler, der gælder for afviste asylansøgere

  • hvilken praktisk, social og/eller økonomisk støtte, du kan få, hvis du skal tilbage til dit hjemland

  • hvordan du kan forberede dig på at vende tilbage

Du er velkommen på vores kontorer på Center Avnstrup, Center Sjælsmark eller Center Kærshovedgaard.

Du er også velkommen på vores kontor i Borgergade 6 i København. Vi kan arrangere, at der er en tolk til stede under vores rådgivning. Rådgivning med os betyder ikke, at du ønsker udrejse, men blot at du søger afklaring omkring den situation, du står i.