Lovgivning og konventioner

 
 

DANSK LOVGIVNING
Den danske udlændingelov definerer reglerne vedrørende asylansøgere og flygtninge i Danmark. Loven bygger på de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.

Ifølge den danske lovgivning kan udlændinge, der anerkendes som flygtninge i Danmark, få én af de tre typer beskyttelse afhængig af den individuelle sag:

Konventionsstatus
Konventionsstatus efter Udlændingelovens § 7, stk. 1 tildeles flygtningen, hvis vedkommende er forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger, og flygtningen dermed opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen.

Beskyttelsesstatus
Beskyttelsesstatus efter Udlændingelovens § 7, stk. 2 er en subsidiær beskyttelse, der tildeles en flygtning, som ikke opfylder Flygtningekonventionens betingelser, men som eksempelvis risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling ved tilbagevenden til hjemlandet. Det er artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der danner grundlag for denne beskyttelsesparagraf.

Midlertidig beskyttelsesstatus
Midlertidig beskyttelsesstatus efter Udlændingelovens § 7, stk. 3 er en nyere type af beskyttelse i dansk lovgivning. Den giver flygtningen en midlertidig beskyttelse under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtningen er i risiko ved blot at være tilstede i landet. Hvis man mener, at man er individuelt og konkret forfulgt, kan man klage over statusvalg.

INTERNATIONALE KONVENTIONER OG FORORDNINGER 
Danmark har tiltrådt flere internationale konventioner og forordninger, som er relevante for dansk asyllovgivning og -praksis. Herunder kan du finde nogle af disse internationale aftaler.