Fra næstekærlig græsrod til global hjælpeorganisation

Fortællingen om Dansk Flygtningehjælp er historien om en græsrodsorganisation, der mødte flygtninge med næstekærlighed og åbne arme i 1956 og derefter var tænkt til at skulle gå i sig selv igen. Men opgaverne blev ved med at komme og blev flere og flere. I dag er Dansk Flygtningehjælp en af verdens mest velfungerede NGO'er, der omsætter for milliarder og hjælper millioner. Jo dygtigere og mere professionelorganisationen er, des flere af verdens fordrevne og udsatte kan få hjælp. Fra basal nødhjælp midt i krigens rasen til velkomsten fra frivillige i det danske samfund. Dansk Flygtningehjælp er der.
 
 

60 års jubilæum

Det var hen på aftenen den 30. november 1956, da toget kørte ind på Padborg station. Det havde været to dage undervejs fra Wien, hvor flygtninge fra Ungarn havde samlet sig efter den russiske intervention i landet. Omkring 200.000 forlod i de dage Ungarn, og den danske regering trådte til og tilbød husly for 1.000 af de ungarere, der havde måtte flygte fra deres land. Det var dem, der var ombord på toget, der denne novembernat kørte ind på Padborg station. 

Her stod en gruppe danskere klar til at tage imod. Musikanter spillede op med ungarske folkeviser, og der blev delt kopper med varm te og wienerbrød ud til de trætte rejsende. Taler skulle der også til. Det var vigtigt at byde velkommen. 

60-aar-wienerbroed

Det var gået stærkt med at arrangere, og i dagene op til ankomsten af flygtningetoget havde en stor gruppe mennesker arbejdet i døgndrift for at finde boliger til de ungarske gæster. 

"I et modbydeligt vejr kørte vi vejene tynde for at finde indkvarteringssteder til de mange flygtninge," som en af grundlæggerne Børge Thøfner senere har beskrevet det.  

Den 14. november havde Udenrigsministeriet kaldt en række danske organisationer til møde og bedt dem hjælpe med de ungarske flygtninge. Organisationerne sagde ja til opgaven og stiftede paraplyorganisationen Dansk Flygtningehjælp, der som navnet fint forklarede, fik til opdrag at tage imod flygtninge i det danske samfund. Det var tænkt som en midlertidig ting. De ungarske flygtninge skulle hjælpes til rette, og så skulle organisationen gå i sig selv igen. Sådan kom det ikke til at gå. 

Flygtningehjælp finder sin form

I de første år af sin levetid havde Dansk Flygtningehjælp udelukkende fokus på de ungarske flygtninge. Men der kom også afhoppere fra andre lande i den kommunistiske østblok og efter nogle år udvides mandatet til at omfatte alle nationaliteter. 

Grundlaget var helt fra begyndelsen at være der for flygtninge fra start til slut, og at indsatsen skulle favne alle de udfordringer, flygtninge kunne møde i indgangen til det danske samfund. Noget af det første, de nye flygtninge spurgte om, når de ankom til Danmark, var: "Er dette land et godt land?". Svaret var ja. Der var både åbenhed og varme fra danskerne til de flygtninge, der kom til Danmark i de første mange år af Dansk Flygtningehjælps levetid. Organisationens mål var, at "virkeliggøre ægte næstekærlighed." 

Tankegangen om altid at yde en vedholdende og helstøbt indsats for flygtninge, fik også tidligt organisationen til at se ud over Danmarks grænser. Allerede fra 1960 begyndte Dansk Flygtningehjælp at arbejde internationalt blandt andet med at hjælpe de flygtninge i Tyskland og Østrig, der stadig befandt sig i flygtningelejre efter Anden Verdenskrig, og med hjælp til fordrevne i Algeriet og Hong Kong. Grundholdningen har altid været at hjælpe både i Danmark og ude i verden, hvor langt de fleste flygtninge og fordrevne befinder sig. Både i 1960 og i dag. For Dansk Flygtningehjælp har det aldrig været et spørgsmål om enten eller. Hovedprincippet lød, at "flygtninge bør primært og så vidt muligt hjælpes tæt på deres hjemland."

Men i de første mange år, lå indsatsen primært i Danmark. Dansk Flygtningehjælp var ansvarlig for integrationsarbejdet og ydede en helstøbt indsats på alle aspekter af det. Allerede tidligt blev sprogskoler oprettet og det, der i dag hedder Lærdansk, har åbnet det danske sprog for flygtninge i flere generationer. Integrationsarbejdet, der i dag ligger i Integrationsnet og Frivillignet, har gennem årene gennemgået mange forandringer, men havde allerede fra begyndelsen fokus på at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Det gik også rigtig godt. De ungarske flygtninge og deres østeuropæiske fæller kom hurtigt i arbejde og gled ind i det danske samfund uden de store problemer. 

 


60aar-Flotellet

Krige og konflikter eskalerer - flygtningeproblemet vokser 

I 1969 kom en ny stor gruppe flygtninge her til landet. Mange jøder havde det vanskeligt i det kommunistiske Polen, og Danmark åbnede sine grænser for de jødiske polakker. Den invitation tog flere tusind imod og pludselig stod Dansk Flygtningehjælp i en situation, der har kendetegnet store dele af organisationens historie. Det var - og er - mere eller mindre umuligt at lægge langsigtede planer, når man arbejder med flygtningeområdet, fordi man aldrig ved, hvornår den næste krise opstår og tvinger mennesker på flugt. Derfor er en kernekompetence for Dansk Flygtningehjælp at være fleksibel og kunne reagere hurtigt, når verden i dag pludselig ser markant anderledes ud end i går. 

Og verden ændrede sig markant op gennem 1970'erne og 1980’erne. Der brød flere krige og konflikter ud end i de tidligere årtier og verden stod pludselig med flere store internationale flygtningekriser. Chile, Iran, Irak, Afghanistan, Vietnam. For blot at nævne nogle få. 

Samtidig begyndte holdningen til flygtninge så småt at ændre sig i dele af den danske befolkning. Flygtninge var ikke længere mennesker, man sagde varmt velkommen til med wienerbrød og te på togstationer. Da Dansk Flygtningehjælps mangeårige generalsekretær Arne Piel Christensen senere (i sin sidste årsrapport i 1997) ser tilbage, beskriver han udviklingen sådan her: 

"Herhjemme ændrede et stilfærdigt, humanitært arbejde karakter til et stormombrust center for politisk polarisering. Frygten for uoverskuelige konsekvenser her i landet som følge af fjerne, brutale opgør og opløsning af samfund medførte stærke folkelige krav om, at vores samfund måtte kunne lukke af og frigøre sig fra en international afhængighed og en fremtidig ukontrollerbar tilstrømning udefra (…) Det humanitære er gang på gang blevet brugt som substitut for den manglende politiske vilje til internationalt at skabe de nødvendige politiske løsninger."

Helt fra grundlæggelsen af Dansk Flygtningehjælp har organisationen både udført hjælp til fordel for flygtninge og talt flygtninges sag. Det såkaldte fortalerarbejde har altid handlet om at give stemme til en gruppe, der sjældent har haft overskud eller mulighed for selv at råbe op. Samtidig har det været vigtigt at bringe perspektiver og fakta ind i flygtningedebatten, der i årtier har været præget af polarisering og omgivet af myter, overdrivelser og vandrehistorier.

Særligt efter vedtagelsen af den nye udlændingelov i 1983 gik bølgerne højt. Loven, der af nogle blev kaldt ”verdens mest humane udlændingelov”, blev af kritikere gjort ansvarlig for den stigning i antallet af asylansøgere, som Danmark – og resten af Europa – oplevede igennem 1980’erne. Stigningen i antallet af asylansøgere gav også ekstra travlhed i asylafdelingen. Dansk Flygtningehjælp har lige fra begyndelsen ydet uvildig juridisk rådgivning og retshjælp til asylansøgere i alle faser af deres asylansøgning for at sikre deres rettigheder og for at understøtte deres muligheder for at træffe beslutninger om deres liv på et velinformeret grundlag.  

 


60aar-kosovo-vinter

Stormen fortsætter og konvojerne kører ud 

I 1990'erne ændrede meget sig igen, da Jugoslavien faldt fra hinanden og borgerkrigen brød ud. Mange hundredetusinder blev tvunget på flugt, og Danmark besluttede at tage imod 17.000 bosniske flygtninge. I første omgang besluttede den danske regering at isolere de bosniske flygtninge fra resten af det danske samfund, så de hurtigt kunne komme hjem. Deres ophold skulle være midlertidigt. De blev placeret i flygtningelandsbyer og blev hverken integreret eller lærte det danske sprog. I stedet fik Dansk Flygtningehjælp til opdrag fra myndighederne at udføre et aktiveringsprogram for de bosniske flygtninge, så de fik færdigheder, de kunne bruge efter hjemrejsen. Men krigen fortsatte, og efter tre år begyndte politikere og andre at indse det uholdbare i situationen. 

I 1995 fik de fleste bosniske flygtninge asyl, og arbejdet med integration kunne gå i gang. Dansk Flygtningehjælp lavede et ni måneder særligt integrationsprogram til bosnierne og arbejdede med repatrieringsrådgivning af de bosniere, der ønskede at vende hjem. I årsrapporten fra 1995 blev opgaven beskrevet sådan: 

"Opgaven med at sikre de bosniske flygtninge en tilværelse i Danmark: bolig, nabokontakt, uddannelse, arbejde m.v. er for det danske samfund, dets organisationer, kommuner, erhvervsliv og befolkning nok den største humanitære udfordring i efterkrigstiden. For Dansk Flygtningehjælp er det den absolut største opgave i organisationens 39-årige historie."

Men ikke kun i Danmark kom Dansk Flygtningehjælp på et stort og omfattende arbejde. Gennem årene har organisationen arbejdet tæt sammen med FN's flygtningeorganisation, UNHCR. I 1974 blev Dansk Flygtningehjælp UNHCR's partner i Danmark, og i sommeren 1992 sagde organisationen ja til at yde nødhjælp i Jugoslavien. Dagen efter åbnede det første kontor i Zagreb og de følgende år blev Dansk Flygtningehjælp den største leverandør af nødhjælp i området. I konvojer kørte lastbiler med nødhjælp gennem krigen for at nå de mange, der var blevet tilbage. Lastbilerne blev symbolet på hjælpen og blev samtidig inspiration for Dansk Flygtningehjælps indsamlingsbøsser, der stadig i dag er formet som lastbiler for at understrege, at der går en lige linje fra mønten, der doneres i Danmark til hjælpen, der når frem ude i verden. 

Tidslinje Banner

 


60aar-Demining

Alt ændrer sig 

I slutningen af 1990'erne ændrede alting sig brat for Dansk Flygtningehjælp.

Siden 1956 havde organisationen haft ansvaret for integrationsarbejdet i Danmark, men et forslag til ny integrationslov i 1998 lagde det i stedet over til de danske kommuner. Hensigten var den rette, lød det fra Dansk Flygtningehjælp, men det var en stor bekymring i organisationen, at der kun var afsat et enkelt år til forberedelse i kommunerne, inden de skulle overtage ansvaret for det store arbejde. 

Samtidig førte det til dybe overvejelser om, hvilken slags organisation Dansk Flygtningehjælp overhovedet skulle være. Med ét blev næsten 80 procent af bevillingerne fjernet. Skulle man lukke? Eller skulle man se nye veje? Et halvt år inden har Andreas Kamm overtaget jobbet som generalsekretær, men hvilken organisation var det egentlig, han nu stod som leder af? På grund af omvæltningerne måtte man sige 600 ansatte op, mere end to-tredjedele af alle medarbejdere. Det var en smertefuld periode og sejt at komme igennem. 

Men i stedet for at give op, stod den nyudnævnte generalsekretær i spidsen for en ny strategi for organisationen. Fortsat at virke nationalt med asylarbejde, at byde ind på kommunernes integrationsopgaver og at øge fokus på det frivillige arbejde markant.

Men samtidig ville organisationen satse langt, langt mere internationalt med afsæt i erfaringerne fra konvojkørslen på Balkan. 1999 var år 1 i det nye Dansk Flygtningehjælp. 

 


60aar-saekke

Vokseværk sætter ind 

Strategien virkede. De næste år udvidede og udviklede Dansk Flygtningehjælp hele tiden det internationale arbejde. Krige og konflikter var der desværre nok af. Efter Balkan blev det næste store indsatsområde Tjetjenien, hvor Dansk Flygtningehjælp sammen med medlemsorganisationen ASF-Folkehjælp uddelte 80 procent af al nødhjælp til de udsatte for konflikten. Samtidig blev nye målsætninger vedtaget, der definerede kendemærkerne for arbejdet som "fleksibilitet, handlekraft og hurtig reaktion." 

Værdierne ændrede sig aldrig, men nu kom der i endnu højere grad fokus på den fortsatte professionalisering af arbejdet. Med inspiration fra firmaer som Mærsk, blev der sat fokus på at udbygge og udvide aktiviteten. Jo større vækst, jo flere flygtninge kunne man hjælpe, lød motivationen. Samtidig var den helhedsorienterede indsats stadig en hjørnesten i hjælpearbejdet. Dansk Flygtningehjælp skulle være der og hjælpe fra start til slut, og erfaringerne fra den ene ende af organisationen skulle hjælpe og forbedre arbejdet i den anden.  

I 2002 arbejdede Dansk Flygtningehjælp i 15 lande verden over med "nødhjælp, hjælp til at vende hjem, genopbygning, hjælp til at skabe selvforsørgelse for flygtninge, minerydning og opbygning af civile netværk og organisationer til fremme af fred, forsoning og bæredygtig udvikling," som det stod beskrevet i det års årsrapport.

De næste år gik det stærkt. Flere og flere lande kom til, mens der parallelt hele tiden blev indført bedre og flere standarder for, hvordan arbejdet kunne løses på den bedst mulige måde, så flest mulige kunne få hjælp. På bare et enkelt år mellem 2007 og 2008 fordoblede Dansk Flygtningehjælp sit arbejde i Østafrika og arbejdede nu i mere end 30 lande. I 2007 indgik organisationen også en strategisk samarbejdsaftale med UNHCR, hvilket understregede dens status som en af FN's foretrukne partnere på det humanitære område. 

I sommeren 2008 satte ledelsen ekstra tryk på med strategien "Dansk Flygtningehjælp Version 2012". Den var ambitiøs og havde fire overordnede mål: at yde mere hjælp til fordrevne, at yde et stærkere fortalerarbejde, at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten i arbejdet og at skaffe 1 milliard kroner til arbejdet i 2012". Allerede i år 2010 rundede organisationen en omsætning på 1,1 milliard kroner. Et tal, der i dag er vokset til 2,6 milliarder. Og mens arbejdet i Danmark i 1990'erne havde fyldt 80 procent af omsætningen i organisationen, så er det lige omvendt i dag, hvor det internationale hjælpearbejde fylder de 80 procent, og Dansk Flygtningehjælp er nu til stede i 40 lande over hele verden.

Når Dansk Flygtningehjælp går ind i en konflikt for at hjælpe flygtninge og fordrevne, så bliver organisationen, til problemerne er løst. I Bosnien tog det 18 år, før arbejdet med borgerkrigen var forbi. I Nordkaukasus varede arbejdet 17 år, mens indsatsen i Sri Lanka i 2014 blev afsluttet efter 14 år. Dansk Flygtningehjælp går altid ind med en langsigtet strategi. 

 


60aar-sydsudan

Den nye tids kriser

I foråret 2011 udbrød krigen i Syrien og udviklede sig hurtigt til verdens største humanitære krise. Dansk Flygtningehjælp var allerede inden krigen til stede i Syrien, hvor der var et stort arbejde i gang med de irakiske flygtninge, som havde søgt ly hos deres syriske naboer. Men fokus ændrede sig hurtigt i Syrien i takt med, at opstanden udviklede sig til en regulær og omfattende borgerkrig. At organisationen allerede var til stede i Syrien blev afsæt for, at Dansk Flygtningehjælp i 2012 - som den første internationale humanitære organisation – fik mulighed for at hjælpe internt fordrevne i Syrien.

Samtidig er organisationen massivt til stede i de omkringliggende lande som Libanon, Jordan og Tyrkiet, hvor flere end fire millioner flygtninge har søgt ly. 

Dansk Flygtningehjælp er i dag den største, internationale organisation, som arbejder inde i selve Syrien med hjælp til internt fordrevne. Arbejdet består af en lang række ting fra basal nødhjælp og husly til at hjælpe fordrevne med at forsørge sig selv.

I landene omkring Syrien hjælper Dansk Flygtningehjælp også både med akut og basal nødhjælp og langsigtet udviklingsorienteret arbejde, der skal sikre de mange flygtninge i det syriske nærområde en fremtid. På flugtturen op gennem Europa hjælpes udsatte syrere - og andre - med mad, rent tøj og vinterhjælp. 

I Danmark rådgiver Dansk Flygtningehjælp i asylprocessen og mange af dem, der får asyl, lærer dansk gennem Lærdansk og bliver introduceret til arbejdsmarkedet gennem Integrationsnet. Når konflikten er forbi og muligheden for at vende hjem igen er til stede, står Dansk Flygtningehjælp klar med repatrieringsrådgivning.    

Det store billede 

Men selv når Syrien-krigen engang er overstået, vil arbejdet ikke være forbi. Derfor tænker Dansk Flygtningehjælp det store billede og helheden ind fra indsatsens start. Det handler både om nødhjælp og langsigtet udvikling og samtidig om at være til stede fra start til slut for at sikre den hjælp, som flygtningene har brug for, i alle faser af fordrivelsen. 

Strategien omkring det internationale arbejde er blevet sammenfattet sådan her: 

"Når mennesker i stort antal drives på flugt, er det nemlig ikke nok at oprette flygtningelejre og uddele mad. Nøjes man med en hurtig brandslukning henover flygtningekatastroferne, er der stor risiko for, at ilden blusser op igen. Nærområdehjælpen nedbryder skellet mellem nødhjælp og udviklingshjælp, stabiliserer regioner og støtter både flygtninge og lokalbefolkningen."

Dansk Flygtningehjælp er nu til stede i over 40 lande og hjælper millioner af fordrevne og flygtninge. Helhedstankegangen driver stadig al arbejdet. 

Erfaringerne bliver delt og udnyttet på tværs af organisationen og giver en unik indsigt i alle faser af en fordrivelse. I krigszoner og nærområder driver Dansk Flygtningehjælp flygtningelejre, yder basal nødhjælp og laver langsigtet udvikling. Samtidig rydder organisationens minespecialister de forladte slagmarker i en lang række lande, så de lokale igen kan bevæge sig frit og få livet tilbage. På de farlige flugtruter hjælper organisationens medarbejdere de mange flygtninge og migranter, som er i stor fare for at blive udnyttet på vejen. I Danmark og Internationalt forsvarer organisationen flygtninges rettigheder gennem fortalerarbejdet. Når asylansøgere kommer til Danmark, så står asylrådgivere klar med viden og hjælp om forhold og rettigheder. Mange flygtninge lærer de danske gloser på Lærdansk-sprogskolerne og får hjælp til at komme ind på det danske arbejdsmarked af Integrationsnet. Endelig står organisationens mange tusinde frivillige ildsjæle klar til at byde velkommen og give det sociale netværk, som flygtninge også har brug for. 

Da Dansk Flygtningehjælp blev kåret som verdens tredje bedste humanitære organisation i 2015, blev tilgangen meget rammende beskrevet som "The Complete Game". 

Behov som aldrig før 

Organisationen har i dag mere end 7000 medarbejdere fordelt over hele verden. Indsatsen udføres af socialrådgivere, jurister, logistikere og nødhjælpsarbejdere, mineryddere og mange flere. Der er sket meget, siden de ungarske flygtninge ankom til Padborg en novemberaften i 1956. Dengang startede Dansk Flygtningehjælp som en paraplyorganisation med seks medlemmer. I dag er der 29 medlemmer, der er med til at sikre den store, folkelige opbakning til arbejdet. Den opbakning ses også tydeligt i det frivillige engagement. 

Da flygtninge i september 2015 gik på de danske motorveje, ringede telefonerne i Dansk Flygtningehjælps kontorer dagevis med folk i røret, der gerne ville hjælpe. Ligesom frivillige kræfter stillede op, da ungarerne kom til landet, ligesådan træder de frivillige kræfter til i dag, når andre konflikter tvinger folk til at søge ly i Danmark. Aldrig før har så mange ønsket at hjælpe og aldrig før har der været så mange at række hånden ud til. 

Dansk Flygtningehjælp har nu eksisteret i 60 år, og der er brug for indsatsen som aldrig før i organisationens historie. Både i Danmark og ude i de konfliktramte områder, hvor 95 procent af verdens flygtninge og fordrevne befinder sig. Dansk Flygtningehjælp er til stede hele vejen rundt. Dansk Flygtningehjælp er der.     

Jubilæum