Verdens flygtninge og fordrevne befinder sig i deres eget nærområde
80 procent af verdens flygtninge og fordrevne befinder sig i deres eget nærområde – eget land eller et land i deres egen region. De sidste 20% er fordelt mellem USA, Canada, Japan, EU og industrialiserede lande i resten af verden. Syrien havde eksempelvis modtaget mere end 1. million irakiske flygtninge, da debatten om tvangshjemsendelsen af få hundrede irakiske asylansøgere kulminerede i Danmark i 2009 efter besættelsen af Brorsons Kirke.
Der findes ingen legale flugtruter til EU
Flygtninge fra verdens brændpunkter har ikke mulighed for at søge om asyl fra europæiske ambassader. Det er samtidig svært eller umuligt at opnå visum til et europæisk land. Det kan også være et problem at skaffe legale rejsepapirer, hvis man har grund til at frygte myndighederne i hjemlandet, eller hjemlandet er præget af krig og kaos. Derfor har flygtninge ofte ingen alternativer til menneskesmuglere og farlige illegale flugtruter. Hundredvis af flygtninge omkommer hvert år på vej mod Europa.
Asylansøgere strander i Sydeuropa
Et fåtal af flygtninge når central- og Nordeuropa. Hvis det kan dokumenteres, at de er rejst gennem et andet EU land, vil de kunne returneres via den såkaldte Dublin Forordning. Det sker for at undgå at asylansøgere ansøger om asyl i flere forskellige EU lande.
Tusindvis af migranter og flygtninge ankommer hvert år til europæiske Middelhavslande, som er hovedporten til EU. Det enorme pres på asylsystemerne i middelhavslandene skaber kapacitetsproblemer, der betyder vilkårlig eller mangelfuld asylbehandling, manglende adgang til rådgivning og et perspektivløst og usikkert liv på gaden for rigtig mange asylansøgere. I det græske asylsystem er antallet af asylsager, der afventer behandling i 2011 55.000.
Både den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU domstolen har i 2011 afsagt domme, der betyder, at tilbagesendelse via Dublin forordningen kun kan ske hvis forholdene i modtagelseslandet lever op til Menneskerettighedskonventionen og standarderne i EU lovgivningen.
Europæiske asylsystemer afviger enormt
EU har ikke et fælles asylsystem, og praksis og procedurer er meget forskellige fra land til land. Da flygtningestrømmen fra Irak var på sit højeste i 2007, svingede anerkendelsesprocenten fra 0 til 100 - Grækenland ydede ikke beskyttelse til irakiske asylansøgere overhovedet, mens Finland ydede beskyttelse til samtlige irakiske asylansøgere.
EU-lande giver ikke asyl på grund af fattigdom, klimaproblemer, naturkatastrofer eller andet.
Kilde: UNHCR og Dansk Flygtningehjælp
