Danmark stiller generelt meget høje krav til udlændinge, der ønsker statsborgerskab. 9 års ophold (8 år for flygtninge), 4,5 års selvforsørgelse og Europas højeste sprogkrav, er nogle af de mest centrale. Flygtninge udgør den mest sårbare gruppe af udlændinge, og for dem er et statsborgerskab i mange tilfælde uden for rækkevidde. 30 % af de flygtninge, der bor i Danmark er traumatiserede som følge af oplevelser i hjemlandet, og mange har begrænset skolegang bag sig. Diagnosen Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), giver ingen mulighed for dispensation for kravene i forhold til dansk statsborgerskab.
Kommunerne har ansvaret for det 3-årige introduktionsprogram, på gennemsnitlig 37 timer om ugen, der skal sikre flygtninges integration i Danmark. Introduktionsprogrammet omfatter danskundervisning. Undervisningen er niveaudelt og kun 20 til 25 % af flygtningene har forudsætningerne for at blive placeret på Danskuddannelse 3. Danskuddannelse 3 kvalificerer til Prøve i Dansk 3, der skal bestås for at opnå statsborgerskab. Danskundervisningen er gratis men kun indenfor den 3-årige periode.
Integrationslovens krav om hurtigst mulig selvforsørgelse betyder, at jobcentrene arbejder for at skaffe nye flygtninge i fuldtidsbeskæftigelse. Samtidig betyder den lave starthjælps ydelse, der er 36 – 55 % lavere end kontanthjælpen, at flygtninge har svært ved at klare sig uden arbejde. De flygtninge, som ikke har mulighed for at få fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt 2,5 år, må leve på starthjælp udover de 7 år, der er normen. De flygtninge, som opnår fuldtidsbeskæftigelse vil omvendt have meget svært ved at gennemføre en danskuddannelse indenfor introduktionsforløbets 3 år.
For opnå statsborgerskab skal man have permanent opholdstilladelse, og også den er forbundet med en række krav. For at opnå permanent opholdstilladelse skal man bl.a. have opholdt sig i Danmark i mindst syv år, have gennemført integrationseksamen ved at bestå en prøve i dansk og dokumentere, at man har haft fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år.
En del flygtninge i Danmark lever en tilværelse uden permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab og dermed også en tilværelse uden en række grundlæggende rettigheder og muligheder. Flygtninge uden permanent opholdstilladelse, kan sendes ud af landet hvis grundlaget for deres ophold bortfalder. Flygtninge uden permanent opholdstilladelse og statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg, har problemer med at opnå indrejse visa til en række lande i og udenfor EU, og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige.
