Verdens Flygtninge - Frederiksberg 2012 åbnes officielt i februar 2012. Pengene fra projektet skal gå til at lave en helhedsløsning for skolebørn i provinsen Orientale provinsen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Projektet indeholder både bygning af skoler, latriner og vandforsyning. Ved at lave en helhedsløsning sikrer man, at børnene ikke bliver syge af dårlige sanitære forhold, men derimod får mulighed for en efter forholdene optimal skolegang.
Dansk Flygtningehjælp begyndte sit arbejde her i 2009, og arbejder med mennesker, der er på flugt internt i landet såvel som mennesker, der vender tilbage efter at have været fordrevet.
Skolen er en af de vigtige faktorer for de landsbysamfund, som enten modtager mennesker, som er på flugt eller modtager de hjemvendte. I mange landsbysamfund har der ikke været permanente skolestrukturer, hvorfor den gamle skole enten er regnet væk, brændt ned eller blot er i dårlig stand.





