Dansk Flygtningehjælp

Erhvervspartner

Erhvervspartner

Gi’ en hånd til mennesker i verdens brændpunkter

Som Erhvervspartner hos Dansk Flygtningehjælp kan jeres virksomhed gøre en helt konkret forskel for verdens flygtninge og være med til at sikre dem en bedre fremtid. I kan vælge at støtte uddannelse, iværksætteri, rent vand eller Dansk Flygtningehjælps generelle arbejde. Uanset hvilket område I vælger at støtte, kan I vælge mellem fire støtteniveauer; 3.000, 5.000, 10.000 og 15.000 kr. om året (ex. moms).

Et erhvervspartnerskab er fuldt fradragsberettiget som markedsføringsudgift.

Alle erhvervspartnere får virksomhedens navn med link på www.flygtning.dk, et webbanner, et diplom fra det indsatsområde virksomheden støtter samt to årlige nyhedsbreve om Dansk Flygtningehjælps aktiviteter og resultater.

Erhvervspartnere, der giver 5.000 kr. om året modtager også et banner til mailsignatur med erhvevspartnerlogo. Søtter virksomheden med 10.000 kr. om året, får virksomheden invitation til en årlig event for Dansk Flygtningehjælps samarbejdspartnere. Virksomheder der støtter med 15.000 kr. årligt tilbydes desuden en artikel om virksomheden på www.flygtning.dk/erhvervspartner

Gi’ en hånd
Gi’ en hånd til verdens flygtninge. Støt Dansk Flygtningehjælps generelle indsats for at hjælpe verdens flygtninge. Så anvender Dansk Flygtningehjælp midlerne der, hvor behovet er størst.

Gi’ en hånd til en konkret sag. Støt et konkret indsatsområde og bidrag til Dansk Flygtningehjælps indsats indenfor iværksætteri, uddannelse, eller rent vand.