Linkfactory

Hvilke oplysninger beder vi om?

Dansk Flygtningehjælp har tilladelse til at oprette PBS-aftaler over telefonen. For at vi kan oprette aftalen med dig, beder vi i telefonen om dit konto- og registreringsnummer og dit cpr-nummer. Vi skal bruge dine bankoplysninger når beløbet skal overføres via betalingsservice. Og vi skal bruge dit cpr-nummer for at sikre at det er den rigtige konto, pengene overføres fra.

En aftale via Betalingsservice er den bedste og billigste måde at støtte Dansk Flygtningehjælp på. Vi sparer både administration og ressourcer.

Af samme grund udsender vi ikke girokort. De penge vi sparer på porto og administration kan vi i stedet bruge på at hjælpe verdens mange flygtninge.

Værd at vide om Betalingsservice-aftaler
Før beløbet bliver overført fra din konto til Dansk Flygtningehjælp modtager du en betalingsoversigt fra Betalingsservice, hvoraf det fremgår præcist hvornår og hvilket beløb som overføres.

Hvis du ønsker at ændre betalingsfrekvens eller at stoppe din aftale skal du kontakte Dansk Flygtningehjælp. Oplysningerne om dit cpr-nummer og kontonummer videregives kun til Betalingsservice i forbindelse med oprettelsen af din aftale.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Lisbeth Bruun Jepsen på tlf. nr. 3373 5000 eller skrive en e-mail til bidrag@remove-this.drc.dk.

Kan oplysningerne misbruges?
Nej det kan de ikke.

Det eneste vi kan bruge dine bankoplysningerne og dit cpr-nummer til er, at oprette en støtteaftale. Vi spørger aldrig om kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, fordi netop disse oplysninger ikke er sikre at videregive.

Ifølge både Finansrådet og Betalingsservice er der ingen risici forbundet med at udlevere registreringsnummer og kontonummer via telefonen. Disse bankoplysninger kan ikke misbruges til at hæve penge fra ens konto.
Alle dine oplysninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Hver måned modtager du en oversigt fra Betalingsservice, så du kan se, at din støtte er overført til Dansk Flygtningehjælp.

Dansk Flygtningehjælp har undersøgt nøje om bankoplysninger om konto- og registreringsnummer kan misbruges – og det kan de ikke. Det har vi Finansrådets og Betalingsservice ord for.