Dansk Flygtningehjælp har for nylig udvidet sine aktiviteter i Vestafrika til nu også at omfatte Guinée Foréstière-regionen i Guinea, som grænser op til Sierra Leone, Liberia og Elfenbenskysten.

Programmet koncentrerer sig om flygtninges tilbagevenden og re-integration, internt fordrevne mennesker og tidligere deltagere i krigen. Desuden skal der arbejdes med en generel genrejsning af området, og der skal findes varige løsninger på krigsrelaterede problemer.

Vores arbejde i Guinea sigter på liberiske flygtninge, som ønsker at blive integreret i Guinée Foréstière, 3.000 flygtninge fra Elfenbenskysten, som bor i området samt 19.000 internt fordrevne guineanere.

Aktiviteterne omfatter bygning og udbedring af mindre dele af infrastrukturen såsom klinikker, markeder, veje og broer, forbedring af indkomstskabende kvalifikationer, hjælp til landmænd med at genopbygge og forbedre landbruget, undervisning i menneskerettigheder samt drift af en distributionscentral for FNs Flygtningehøjkommissariat. I øjeblikket bliver vores aktiviteter i Guinée Foréstière støttet af Danida og FNs Flygtningehøjkommissariat.

Skueplads for fordrivelse
Over en periode på tyve år har konflikter i Sierra Leone, Liberia og Elfenbenskysten resulteret i en betydelig flygtningestrøm ind i Guinée Foréstière, hvilket har forværret den politiske ustabilitet og øget det pres, de internt fordrevne skaber på grund af interne problemer i området.

Selvom hovedparten af flygtningene og internt fordrevne nu er vendt tilbage, har omfanget og varigheden af disse fordrivelser medført ødelæggelser af infrastrukturen samt en usikker fødevaresituation i hele området.

Ud over de vanskeligheder, der er fulgt med at huse et stort antal fordrevne mennesker, har Guineé Foréstière også lidt under mangel på investeringer fra Guineas regering.

Sikkerhedsmæssigt er situationen stadig dårlig på grund af, at der stadig er mange lokale militser til stede, deriblandt guineanske oprørere, medlemmer af tidligere liberiske militser og soldater fra Elfenbenskysten. Selv om militærkuppet i december 2008 efter præsident Lansana Contés død medførte international fordømmelse, har den regerende militærjunta opbakning fra en stor del af befolkningen, særligt de unge, som mener, at juntaen kan udrydde det tidligere regimes korruption.

Ganske vist har juntaen lovet ændringer og proklameret, at den vil afholde et demokratisk valg senere i 2009, men området er fortsat forarmet: Befolkningen har begrænset adgang til landbrugsjord, beskæftigelse og sociale ydelser, og mere end halvdelen af alle familier er i en usikker fødevaresituation eller i stor risiko for at komme i en mangelsituation.