Dansk Flygtningehjælp har opereret i Vest-Darfur, Sudan, siden august 2004. Hjælpen blev i starten ydet via et Verdensfødevareprogram for at imødekomme det øjeblikkelige fødevarebehov hos de 153.000 konfliktramte indbyggere og internt fordrevne i det vestlige Jebel Mara. Dette projekt blev udvidet til at omfatte registrering og oplysning på vegne af Den Internationale Migrationsorganisation (IOM). Efter angrebene og flytningen af Dansk Flygtningehjælps kontor fra Golo til Nertiti i marts 2006 (som en følge af de danske Muhammed-tegninger) er omfanget af Dansk Flygtningehjælps tiltag imidlertid reduceret til 33.000 støttemodtagere.

Dansk Flygtningehjælp udvidede i 2005 sine aktiviteter ved at implementere et P.L.P.-program (Protection and Livelihood Program) i landområdet ved Zalingei og i løbet af 2006 i den nordlige del af Wadi Salih-området. P.L.P.-programmet støttes i vidt omfang af Danida, men har ligeledes siden februar 2005 fået støtte fra FNs Flygtningehøjkommissariat og FAO.

Dansk Flygtningehjælps aktuelle program er rettet mod 33.000 internt fordrevne og 18.000 landbofamilier i det nordlige Wadi Sali, Zalingei, Azoum og Jebel Mara-lokaliteterne i det øst-vestlige Darfur. Formålet er at garantere beskyttelse og adgang til humanitær bistand for de konfliktramte mennesker i landområderne. Ved anvendelse af konceptet ”beskyttelse ved tilstedeværelse” tager Dansk Flygtningehjælps tilstedeværelse i landområderne sigte på at genetablere de konfliktramte befolkningers eksistensgrundlag via “ikke-diskriminerende” aktiviteter, der tilskynder til og fremmer en fredfyldt sameksistens mellem de arabiske og afrikanske samfund.

Samtidig arbejder vi med kapacitetsopbygning af disse samfund og gør dem dermed i stand til at fastlægge deres behov. Ved lokal kortlægning identificeres ubeboede og beboede landsbyer og tilbagevendelsesprocessen overvåges. I beboede landsbyer nedsættes der lokale råd bestående af både arabiske og afrikanske stammer, der medvirker til at fremme dialogen og sameksistensen. Via disse lokale råd udstikker samfundene fælles og egne behov og udvikler lokale handlingsplaner.

Behov, der falder inden for Dansk Flygtningehjælps kompetenceområde, omfatter: Rehabilitering/opførelse af skoler, lokalcentre og håndgravede brønde. Vi anvender ydermere de lokale handlingsplaner til at opfordre andre internationale NGO’er til at varetage behov, der ligger uden for vores kompetenceområde.

Individuelle husstandes behov imødekommes ved tildeling af fødevarehjælp (til de internt fordrevne i Nertiti), basale nonfood-forsyninger og rå- og hjælpestoffer, såsom såsæd, værktøj og grundæggende veterinærhjælp. De aktiviteter, der tager sigte på social rehabilitering, omfatter læse- og skrivefærdigheder for voksne samt aktiviteter for kvinder og unge, mens indkomstskabende aktiviteter er begrænset til udviklingen af erhvervsmæssige færdigheder. Der ydes begrænset støtte i form af naturalier for at tilskynde til indkomstskabende aktiviteter.

Konfliktens hovedtræk
Konflikten i Darfur betegnes som en ”beskyttelseskrise” på grund af omfanget og typen af den vold, der udøves mod civile. Konflikten, der bunder i kampe om et basalt eksistensgrundlag og naturressourcer, er blevet forværret med udbredelsen af håndvåben og militariseringen af de unge. Konflikten har ændret den traditionelle sameksistens mellem etniske grupper og politiseret dem, hvilket har givet den lokale konflikt en meget bredere og mere kompliceret politisk dimension.

Den aktuelle konflikt begyndte i 2003 efter flere års kampe mellem forskellige Darfur-grupper. I februar og marts 2003 indledte to væbnede oprørsgrupper, SLM/A og JEM, angreb mod regeringstropperne (GoS-styrkerne) og andre udvalgte mål. Efter angrebene “udliciterede” GoS guerillabekæmpelsen til lokale militsgrupper. Størstedelen af militsgrupperne bestod af kameldrivende nomader fra nord, tidligere islamiske legionærer og stammefolk.

Der har været flere fredsforhandlinger, men indtil videre har hverken fredsforhandlinger eller indsættelsen af fredsbevarende missioner fra Den Afrikanske Union (AU) og FN bidraget til konfliktens ophør.

Darfur – et globalt ansvar
Verdenssamfundet begynder at forstå konsekvenserne af den stigende CO2-udledning, der er forårsaget af fossile brændstoffer. Derfor accepteres Darfur-konflikten nu generelt som en konflikt, der - i en vis udstrækning – skyldes klimaforandringerne, dvs. den globale opvarmning, som har forårsaget en massiv ødelæggelse af miljøet i Darfur over de sidste 60 år.