Dansk Flygtningehjælp påbegyndte sit arbejde i Libanon i september 2004, og opgaverne har gennem årene fulgt udviklingen i landet og de behov, der har været på forskellige tidspunkter. Hjælpen til Libanon består i juridisk assistance, materiel støtte og fortalervirksomhed for de uregistrerede palæstinensiske flygtninge, skolematerialer, udrustning til vinteren, faglig uddannelse og startkapital til et antal uregistrerede palestinænsiske familier.
Derudover har DFH arbejdet med nødhjælp, økonomisk støtte til genetablering, lokal infrastruktur, genopbygning og teknisk støtte hertil. Det seneste af vores projekter er et kapacitetsopbygningsprojekt for libanesiske myndigheder, lokale NGO'ere samt marginaliserede palæstinensiske unge i den største af de palæstinensiske flygtningelejre, Ein el-Hilweh (EHC).
De udsatte grupper
I Libanon arbejder Dansk Flygtningehjælp med tre befolkningsgrupper, der er påvirket af konflikten i regionen, nemlig:
- De omkring 400.000 mennesker, der flygtede fra Palæstina i 1948. Omkring halvdelen af dem bor i tolv officielle flygtningelejre, der er drevet af FN (UNRWA). Den anden halvdel bor i spredte palæstinensiske "bosættelser". Ifølge det seneste tal fra Dansk Flygtningehjælps datamateriale er 2122 af de palæstinensiske flygtninge i Libanon uregistrerede. De fleste af disse kom til landet i 1970, da PLO flyttede fra Amman til Beirut, og de har ikke haft mulighed for at lade sige registrere, hverken hos det lokale FN program eller hos de libanesiske myndigheder. Derfor befinder de sig i en slags juridisk ingenmandsland.
- De omkring 50.000 irakere, der er flygtet på grund af den sekteriske vold i Irak. Dansk Flygtningehjælp regner med, at omkring 50.000 irakere for tiden er bosiddende i Libanon. Størsteparten af disse har ingen juridisk opholdstilladelse i Libanon, og de lever derfor skjult - uden adgang til sociale ydelser eller legalt arbejde og under en konstant trussel om at blive arresteret og deporteret ud af landet.
- En mindre gruppe palæstinensiske flygtninge fra Irak også kommet til Libanon siden 2003.
Basale behov i Libanon
Det største behov for støtte blandt de irakiske og palæsinensiske flygtnininge i Libanon er relateret til beskyttelse. De har brug for retsstatus for at kunne få job og forsøger deres familier, få adgang til bolig, skolegang til børnene og sundhedsydelser. Det er ikke længe siden palæstinensere i Libanon har fået ret til et ID-kort. Det næste skridt er nu, at få de relevante myndigheder til at acceptere dette identifikationskort, således at de palæstinensiske flygtninge kan få adgang til de basale ydelser, som de mangler.
Vigtige donorer og samarbejdspartnere for Dansk Flygtningehjælp i Libanon:
- ECHO
- BPRM
- British Foreign & Commonwealth Office
- Lisa & Gudmund Jørgensens Fond






