- Jeg kender den tragiske sygdom, der prægede de mørke år på egen krop – i krig med serberne, interneret i en kroatisk koncentrationslejr og smidt ud af min hjemegn. Jeg kan aldrig glemme det, men jeg kan tilgive som andre kan tilgive mig – vi har alle lidt. Men som jeg sidder her foran mit smukke hus, omgivet af familie og venner, og ser ud over en have med frugter, grøntsager og vinstokke, må jeg spørge mig selv: hvad er vigtigst – fortidens sorger eller nutidens glæder?
Det Dansk Flygtningehjælp startede var ikke bare et genopbygningsprojekt og uddeling såsæd og redskaber. Det var en proces, der lærte forskellige befolkningsgrupper at stole på hinanden og arbejde sammen mod et fælles mål. Vi var kun tre bosnisk-muslimske familier i begyndelsen, men flere fulgte, og da serbiske og kroatiske familier stødte til, begyndte gamle sår at heles. Vi var alle part i en dialog, begyndt af Dansk Flygtningehjælp men fortsat af os med vores fælles interesser for øje.
Vandforsyningen har været en af nøglerne til forsoningen. Jeg har været med til at installere 500 vandpumper i området, og et fælles vandrør, der leder vand fra floden, er etableret – et multietnisk vandrør om man vil…
Det har været en lang og hård kamp at genforene befolkningsgrupperne i dette område, og den er ikke slut endnu. Men uden assistance fra Dansk Flygtningehjælp, ville fremmedgørelse og frygt stadig dele befolkningen her. Bosnien er ikke genfødt økonomisk og politisk, men kimen til en bedre fremtid er sået i mange områder.
