Dansk Flygtningehjælp har været kontinuerligt tilstede i Kosovo siden 1998, kun afbrudt i et par måneder under NATO bombningerne i foråret 1999. I begyndelsen var arbejdet koncentreret omkring nødhjælp, men det blev hurtigere udvidet til logistik, transport, genopbygning, indkomstskabende aktiviteter og social rehabilitering af internt fordrevne, hjemvendte og andre i befolkningen. Flygtningehjælpen har igennem de sidste år genopbygget omkring fem tusind private hjem i det norlige og vestlige Kosovo/a.
Siden 2003 har vores arbejde været mere og mere fokusereret på forskellige etniske minoriteters hjemvenden til Kosovo - et arbejde, der er udviklet i tæt samarbejde med DRC Serbia og Montenegro. Dette arbejde er blevet understøttet af projekter med fokus på økonmisk udvikling, styrkelse af organiseringen i civilsamfundet, samt styrkelse af de sundhedsorganisationer i Kosovo, der arbejder med psykosocial rehabilitering.
Dansk Flygtningehjælp er også engageret i arbejdet med at støtte afviste asylansøgere fra Vesteuropa, når de vender tilbage til regionen, og vi er en del af NGO'erne fælles koordineringsgruppe for hjemsendelse, samt rådgivningsgruppen for ProPeace Platform, som er en sammenslutning af lokale NGO'ere, der arbejder med forsoning.
Vi har kontorer i Peja/Pec, Mitrovica/e og Pristina, samt et logistikkontor i Milosheve/o. De 56 lokale og én international medarbejder, der arbejder med de nuværende otte projekter rundt omkring i Kosovo bliver desuden støttet af den centrale support unit i Pristina.
For at sikre effektivitet og bedst mulig udnyttelse af ressourcerne arbejder Dansk Flygtningehjælp med en regional strategi for det vestlige Balkan, hvori de forskellige landekontorer er forbundet, så vi kan sikre fælles procedurer, implementeringsstrategier og regler.

Kosovo
DFH på Balkan
OmrÅde: Kosovo
Hovedstad: Priština/Prishtinë
Areal: 10.887 km2
GrÆnser op til: Albanien, Makedonien, Montenegro, Serbien
Befolkningstal: 1.804.838
Etniske grupper: Albanere 88%, serbere 7%, andre 5%
Religioner: Islam, kristendom
Sprog: Albansk, serbisk, bosnisk, tyrkisk, roma
Flygtninge: ingen
Internt fordrevne: 21.000
kontakt
Repræsentant for DFH i Kosovo
Kristen Stec
Tlf: +377 (0)44 122 083
E-mail: representative@drc-kosovo.org
Programkoordiantor for Balkan
Solveig Als
Tlf: +45 33 73 50 24
E-mail: solveig.als@drc.dk





