Azra Kujundzic
- Alting ændrede sig meget pludseligt i Bosnien – jeg kan huske hvordan min bedste veninde i skolen en dag spurgte om jeg var muslim. Da massakrerne startede i landsbyerne omkring Kljuc, var min onkel blandt ofrene. Da de kom for at arrestere min far, var vi nødt til at flygte. Via Zagreb og Polen ankom vi til sidst til Esbjerg – den danske fiskehovedstad som jeg lærte at elske. Da Kljuc blev befriet, vidste jeg, at jeg måtte hjem. Dansk Flygtningehjælp organiserede hjemrejsen for mig og min familie. Selvom jeg elskede livet i Danmark, følte mig forpligtet til at være med til at skabe en ny fremtid for Bosnien.
Jeg har altid været aktiv og involveret i studenteraviser, organisationsarbejde – alle steder hvor jeg følte jeg kunne gøre en forskel. Da jeg kom tilbage hjalp jeg danske politikere med oversættelser når de besøgte os, og jeg har også mødt prinsesse Alexandra i Kljuc. Den ene ting ledte til den næste, og nu er jeg leder af Cosmos – en NGO, der organisere unge mennesker og involverer dem i politisk og socialt arbejde. Cosmos er en af de mange NGOer, der har arbejdet sammen med, og har fået støtte af Dansk Flygtningehjælp.
Politikere i Bosnien mangler forståelse for inddragelse af civilsamfundet i den demokratiske proces – det har været sådan lidt: vi er valgt og vi bestemmer. Cosmos har arbejdet med dette problem, og det begynder at virke. Indenfor det sidste halve år, har de lokale politikere fået øjnene op for den ressource, det er at have engagerede unge mennesker i byen. Vi kan få ting til at ske, vi kan organisere befolkningen, og når vi rejser i Bosnien og i udlandet er vi med til at udbrede kendskabet til Kljuc.
Jeg har lært meget om demokrati gennem mine år i Danmark, og hvis jeg nogensinde bliver præsident i Bosnien, har jeg masser af ideer. Men i mellemtiden vil jeg fortsætte med at organisere ungdommen, så de ikke ender med at lade passiv arbejdsløshed eller radikalisering træde i stedet for demokratisk engagement.
