Linkfactory

Asyl

Dansk Flygtningehjælp udbygger løbende vores viden om flygtninges vilkår, deres rettigheder og de områder de flygter fra og til.

Den viden gør os bl.a. i stand til at rådgive asylansøgere og advokater om det danske asylsystem.

Dansk Flygtningehjælp samler baggrundsoplysninger om de lande, asylsøgerne og flygtningene i Danmark kommer fra. vi analyserer myndighedernes praksis, lovændringer m.v., og når ministerierne forbereder lovforslag på udlændinge- og asylområdet, giver vi vores mening til kende.

Dansk Flygtningehjælp tilbyder rådgivning til alle asylansøgere i Danmark. Rådgivningen giver svar på spørgsmål om asylproceduren, den danske udlændingelov, udvisnings- og afvisningsreglerne og Dublin-Konventionens bestemmelser.