Af Anders Engberg, Programkoordinator for Sudan.
Jobbet som programkoordinator i Dansk Flygtningehjælp er spændende, udfordrende og ikke mindst krævende. Jeg selv har været ansat i en sådan stilling siden 2001 og er netop tiltrådt som koordinator for Sudan. Det betyder, at jeg fra vores hovedkontor i Borgergade, København har ansvaret for at programmerne i Sudan – inklusiv Darfur og Sydsudan – fungerer godt.
Jeg er lige vendt tilbage fra Serbien, hvor jeg var udstationeret med min familie og fungerede som regional direktør for programmerne i de lande, der i dag udgør Eksjugoslavien.
Tidligere har jeg siddet med ansvaret for henholdsvis Angola, Makedonien og Vestafrika (Liberia, Elfenbenskysten og Guinea Conakry).
Dansk Flygtningehjælp er kendt i Danmark såvel som ude i verden som en dygtig og seriøs organisation, som forstår vigtigheden af, at de penge som er til rådighed, bliver brugt på at hjælpe flygtninge og andre, så der kommer mest muligt ud af det.
Programkoordinatoren er meget central i at sikre dette, og en stor del af det daglige arbejde handler om at få de ansatte i udesystemet og eventuelle partnere til at følge vores principper om ærlighed, redelighed, gennemsigtighed og effektivitet.
Langt størstedelen af de ansatte i udesystemet er ikke fra Danmark, og det kræver sit at forene folk med vidt forskellig baggrund om en fælles sag. Det er dog lige præcis dette multikulturelle aspekt, der er med til at gøre arbejdet spændende – og så selvfølgelig at det vi gør, virkelig gør en forskel.
Nogle af de projekter jeg har været involveret i, har omfattet store nødhjælpsoperationer – i enkelte tilfælde for mange tusinde mennesker på samme tid. Her handler det om hurtigt at sikrer, at de fordrevne mennesker har adgang til drikkevand, tag over hovedet, mad, mm.
Jeg har også haft ansvaret for store repatrierings- eller integrationsprojekter (for folk, der enten vender tilbage til deres oprindelige hjemsted eller får mulighed for at bosætte sig permanent i det område, de er fordrevet til). Her er udfordringen at give folk mulighed for at genoptage et liv, hvor de så hurtigt som muligt kan klare sig selv, og hvor de nyder de samme rettigheder som alle andre i landet (såsom adgang til sociale ydelser; skoler, sundhed, retsbeskyttelse osv.).
Det kræver en del menneskelig og kulturel indsigt at arbejde som koordinator, og man skal fagligt være i stand til at sikre programmer og projekter, der giver flygtninge et bedre liv, uanset om det handler om en akut fordrivelse, midlertidige foranstaltninger eller om at opnå en varig løsning, der kan sætte punktum for fordrivelsen.
Man skal med andre ord være lidt af en blæksprutte og omstillingsparat, hvis man arbejder som programkoordinator, men man får så til gengæld muligheden for at prøve kræfter med en masse forskellige og spændende udfordringer.




