Dansk Flygtningehjælp vurderer at 30% af flygtningene i Danmark lever med psykiske og fysiske problemer som følge af traumer. Det er et problem, der har stået på i 25 år. En løsning vil kræve behandlingstilbud, større viden i kommunerne og jobmuligheder.

Amnesty rapporten ”Torturoverlever i Danmark”, der er offentliggjort i dag, sætter fornyet fokus på et problem, der har eksisteret i et kvart århundrede. Rapportens opfølgende undersøgelse af 13 torturerede asylansøgere giver et billede af alvorlige uløste traumeproblemer. Ifølge Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp er der tre hovedårsager til, at flygtninge i Danmark må leve med ubehandlede traumer - mangel på behandlingstilbud, mangel på viden i kommunerne og mangel på jobmuligheder.

På trods af at problemet med flygtninge, der er traumatiserede af oplevelser i hjemlandet, har været erkendt i mindst 25 år, er der stadig alt for få behandlingstilbud. Flygtninge med traumer kan stå på venteliste til behandling i årevis, og det har store omkostninger.

”Traumer, der forbliver ubehandlede i årevis, forsvinder jo ikke af sig selv. Tværtimod kan de ødelægge livet for de traumatiserede og deres familier, forårsage social deroute. I sidste ende problemer, som får store omkostninger for både de mennesker, det drejer sig om og det samfund, der omgiver dem. Det er simpelthen uacceptabelt, at dette problem har været uløst i 25 år,” siger Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Mette Blauenfeldt.

Ventelisterne til behandling er ikke den eneste årsag til, at flygtninge med traumer, ikke får den støtte de har brug for. De kommuner, der modtager flygtninge, har ikke ekspertviden om traumer, og derfor kan det være svært at yde kvalificeret hjælp.

”Der er en grundlæggende behov for øget viden om traumer i de danske kommuner, der skal tage hånd om torturoverlevere. Vi arbejder med at opkvalificere de professionelle aktører, men behovet overstiger langt de ressourcer vi har til rådighed. Hvis kommunerne skal have en chance for at håndtere de problemer, de konfronteres med, er de simpelthen nødt til at have en grundlæggende viden om flygtninge og traumer, ” siger Mette Blauenfeldt.

Amnestys rapport viser, hvordan muligheden for et job eller et fleksjob har stor betydning for muligheden for at finde vej ud af traumerne. Det er ofte en langvarig proces at hjælpe en flygtning med traumer i arbejde, men det er muligt. Dansk Flygtningehjælps aktivitetscentre har haft succes med at hjælpe flygtninge med traumer i arbejde.

”Når man lever med voldsomme traumer, er det en stor udfordring at skulle klare sig på arbejdsmarkedet. Men med den rigtige støtte kan det lade sig gøre, og der er ingen tvivl om, at det frigiver nogle ressourcer for den enkelte, når det lykkes. Vi har i Dansk Flygtningehjælp gode erfaringer med at hjælpe flygtninge med traumer i arbejde, men det kræver en langvarig helhedsorienteret indsats og det kræver ekspertise og ressourcer,” siger Mette Blauenfeldt.

<- tilbage