07.11.11
Kategori: Nyheder, Danmark, PressemeddelelserDen 13. november går det løs, når tusindvis af Dansk Flygtningehjælps indsamlere går fra dør til dør for at samle ind til verdens flygtninge.
Ved sidste års landsindsamling gjorde Dansk Flygtningehjælp brug af Smartcode, som en betalingsmulighed for dem, der ikke havde kontanter på sig. I år vil Smartcode stregen ligeledes anvendes til, at vise ruten for de tusindvis af indsamlere, der går rundt i de danske gader.
På selve indsamlingsdagen møder indsamlerne op på deres lokale mødested for at registrere sig og vælge en rute. Indsamlerne får hver en mappe, der indeholder et rutekort som de skal følge. På rutekortet vil der være en stregkode, som indsamlerne kan vælge at scanne og få vist ruten på deres telefon. Smartcode er stregkoder, der kan scannes med en mobiltelefon til bl.a. at hente musik, filer, og nu også til at vise vej. Stort set alle telefoner er udstyret med kamera, som kan bruges til at scanne stregkoden.
Denne nye mulighed vil gøre det nemt for Dansk Flygtningehjælps indsamlere at finde deres rute og samtidig er den effektiv, når der kun er sat tre timer af til, at hjælpe verdens flygtninge.
”I år har vi valgt at anvende ny teknologi sammen med en klassisk indsamlingsform. Smartcode teknologien er en service for vores indsamlere, der ikke behøver at bekymre sig om at finde vej, men hurtigt og nemt kan starte deres rute,” siger Jens Engedal, Projektleder på Dansk Flygtningehjælps landsindsamling.
Meld dig som indsamler og være med til at gøre en forskel for flygtninge i verdens brændpunkter.
Pengene fra Dansk Flygtningehjælps landsindsamling går til flygtninge i verdens brændpunkter. På de tre timer får hver indsamler ca. 1.000 kr. i indsamlingsbøssen.
For disse penge kan Dansk Flygtningehjælp:
- Uddele mad til 1.000 mennesker fra mobile suppekøkkener i Mogadishu
- Uddele nødhjælpspakker til fire flygtningefamilier i Dadaab lejren på Afrikas Horn, verdens største flygtningelejr
- Forsyne 500 flygtninge med rent vand i én måned i Liberia.
Få mere information eller meld dig som indsamler på 3373 5111 eller på www.flygtning.dk Du kan også give et bidrag til indsamlingen, ved at sende en SMS med teksten flygtning til 1241. Så støtter du automatisk med 150 kr. via din mobilregning.
Læs mere om Dansk Flygtningehjælps landsindsamling
- Links:





