24.01.12
Kategori: Nyheder, internationalt, NødhjælpThe Global Journal har offentliggjort den første Top 100 liste over verdens bedste NGOer. Dansk Flygtningehjælp er i Top 10.
I præsentationen af Dansk Flygtningehjælp hedder det bl.a. "Organisationens aktiviteter hjælper i dag over en million mennesker i mere end 30 lande, herunder nogle af verdens mest konfliktramte områder - Somalia, Afghanistan, Irak og Tjetjenien. "
"Som en dansk organisation, der selv implementerer og har egne medarbejdere i verdens brændpunkter, er det smigrende at blive anerkendt som en af de bedste NGOer i verden.” siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
The Global Journal skriver videre om Dansk Flygtningehjælp: "Organisationens beundringsværdige engagement gør Dansk Flygtningehjælp til en af de mest effektive og troværdige humanitære organisationer. Dansk Flygtningehjælp ser potentialet i kollektive løsninger, og organisationen understøtter samarbejde ved enhver lejlighed og skaber varige løsninger for konfliktramte."
"Jeg er stolt af Dansk Flygtningehjælps medarbejdere og deres engagement i nogle af de vanskeligste områder i verden - derfor er det på deres vegne, at jeg accepterer denne anerkendelse," siger Andreas Kamm.
Læs The Global Journal’s DFH præsentation





