07.11.11
Kategori: Frivillige, Holdninger og debatKommunernes forventninger til de frivillige er grænseløse, så det er vigtigt at få defineret grænserne mellem frivilligt arbejde og kommunale kerneydelser.
Den pressede økonomi ude i kommunerne gør, at presset samtidig stiger på de frivillige.Det oplever Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Ældre Sagen, der bliver tilbudt flere og flere opgaver, som ikke altid egner sig til frivilligt arbejde.
Konsekvensen kan blive, at flammen så småt slukkes hos flere tusinde ildsjæle, der ellers gerne vil være en del af løsningen. Gerne vil hjælpe svage og udsatte mennesker – men samtidig har svært ved at sætte grænsen, når der er risiko for, at nogen lades i stikken.
Derfor er det vigtigt at lave klare spilleregler i samarbejdet med det offentlige. Frivillige er ikke gratis arbejdskraft og kan noget helt andet end offentligt ansatte. Når frivilligorganisationerne og kommunerne forstår hinanden, bliver det et godt samarbejde til gavn for mange svage og udsatte mennesker.
De tre organisationer har nu afholdt tre debatmøder om frivillighed.
Frivilligarbejdet i alle tre organisationer er i rivende udvikling, og samarbejdet skal konsolidere og udvikle frivilligarbejdet på tværs af de forskellige indsatsområder. De tre organisationer er enige om, at det er vigtigt, at man lokalt aftaler spilleregler.
Hos Ældre Sagen er spisevennerne i Odense et af de lysende eksempler, når frivillige og kommunen taler samme sprog og afstemmer forventningerne. De frivillige spiser et måltid mad sammen med undervægtige ældre, og resultatet kan aflæses direkte på badevægten. Det lyder simpelt, men kræver knofedt og koordinering.
I Vejen Kommune har Røde Kors’ frivillige i samarbejde med Socialpsykiatrisk center sikret én ugentlig aftenåbning for mennesker med psykiske problemer. Tilbuddet skulle være lukket, men i fællesskab er det lykkes at skabe rammer, så frivillige sammen med brugerne køber ind til et aftenmåltid, som tilberedes i fællesskab med efterfølgende hyggesnak, tv, spil og kaffe. Med professionel støtte i ryggen er det lykkedes at skabe et frirum, hvor både frivillige og brugere har glæde af kontakten og samværet.
Hos Dansk Flygtningehjælp er samarbejdet med Frederiksberg Kommune et godt eksempel på et samarbejde, hvor målet er, at den frivillige integrationsindsats bedst muligt bidrager til den kommunale indsats. Samarbejdet bygger desuden på en åben og løbende dialog mellem DFH og kommunens integrationskoordinator. Aktiviteterne spænder fra lektiehjælp over foreningsguider til klubber for etniske minoritetsdrenge og -piger.
I de tre konkrete eksempler har kommunen haft en fast kontaktperson. En frivillighedskoordinator for hver enkelt aktivitet. Dermed slipper frivillige for at blive kastet rundt mellem forskellige afdelinger. Potentialet er stort, hvis kommunerne skaber ordentlige rammer for frivilligt arbejde. Kommunen modtager de såkaldte §18-midler som bloktilskud fra staten, og ifølge Socialministeriet er mange af kommunerne dygtige til at støtte de frivillige organisationer.
I 2009 udbetalte en tredjedel af landets kommuner flere støttekroner til de frivillige organisationer, end kommunerne modtog fra staten. Desværre viser tilsvarende tal fra Socialministeriet, at en fjerdedel af kommunerne holder på §18-midlerne i sådan grad, at det er under halvdelen, som bliver udbetalt til de frivillige.
Frivilligt arbejde koster penge. Også selv om kommunekassen er ved at være tom. De frivillige organisationer har en opgave med at synliggøre det frivillige arbejdes forebyggende effekt. Det vil både være til fordel for de kommunale budgetter og sikre større kvalitet i den samlede kommunale indsats eller forhindre en i mange tilfælde dyrere løsning på borgernes behov.





