17.10.11
Kategori: Frivillige, Holdninger og debatRegeringens civilsamfundsstrategi lægger op til en styrket inddragelse af civilsamfundet og de frivillige organisationer i det sociale arbejde. Men hvordan kan frivillige på én gang løse opgaver for det offentlige, sikre deres egen uafhængighed og være fortaler for udsatte?
I en tid med knaphed på ressourcer peger regeringen i sin civilsamfundsstrategi på, at der er brug for tættere samspil mellem det offentlige og frivillige. Men det kan lægge bånd på frivilliges mulighed for at kritisere den kommune, som de samarbejder med. Derfor stiller Røde Kors, Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp spørgsmålet, hvordan organisationerne sikrer deres uafhængighed og fortalerrolle.
Upolitisk er ikke lig med holdningsløs
Selv om en organisation er neutral i forhold til partipolitik, kan man godt have en holdning. Det er frivillige, der har at gøre med de mennesker, som det drejer sig om, og derfor kender de også problemerne bedst. Selv om man modtager statsstøtte og arbejder på kontrakt, kan man godt kæmpe for at give de mennesker, man arbejder med, de bedst mulige forhold. Men det kræver, at frivillige kan skelne mellem holdning og partipolitik, og det kan være en udfordring.
En klage er en gave
Det offentlige har direkte brug for frivillige til at fortælle, hvordan der ser ud på den anden side af skrivebordet. Frivillige kan give svar på, om kommunerne løser deres opgave godt nok. De kan også være med til at udvikle nye svar på velfærdssamfundets udvikling, netop fordi de arbejder ’ude i virkeligheden’. Det gavner ikke kommunen på sigt, hvis man skærer i §18-midlerne til de frivillige, der råber op om problemerne. For så stikker de frivillige af, og kommunen står alene tilbage med velfærdsudfordringerne.
Det handler om synlighed, men ikke altid i pressen
Som fortaler gælder det om at komme til orde og gøre opmærksom på sin sag over for dem, der kan beslutte noget: politikere, opinionsdannere og borgere. Men medierne er ikke altid den bedste vej at gå. Der kan også være en værdi i at gå direkte til politikerne og hjælpe dem til at have den rigtige holdning, som de så kan profilere sig på. Hvis man vil have indflydelse i kommunen gælder det om at nyde deres tillid, og den får man bedst gennem samarbejde. Man kan sagtens have et tæt partnerskab og alligevel melde ud i offentligheden, når man er uenige om nogle ting. Det hjælper at være åben om det, og måske giver myndighederne et varsel på forhånd.
Professionelle eller ej
Det kan gavne gennemslagskraften, hvis organisationerne arbejder mere professionelt. Professionelle er nogle gang bedre til fagligt at argumentere for en sag og kræve konkrete svar fra myndighederne. Men man skal også passe på ikke at formalisere fortalerrollen så meget, så det impulsive dør, og indignationen forsvinder. Man må ikke glemme, hvad der driver frivillige. Måske er det nogle gange systemet, der skal være mindre professionelle og komme tættere på de mennesker, det drejer sig om.





