Dansk Flygtningehjælp

Fejring af mod og vilje i Dadaab

21.12.11

Kategori: Nyheder, internationalt, Fra Kenya

 

18 kandidater fra flygtningelejren i Dadaab blev fejret fredag. Det var en fejring af 18 mænd og kvinder, der med beslutsomhed og fokus har nydt godt af at uddannelsessektoren i Dadaab er vokset stødt – selvom der er lang vej igen.

Dansk Flygtningehjælp har støttet uddannelsessektoren i Dadaab flygtningelejren siden 2005. Flere af de 18 studerende, der dimitterede fredag, var kommet så langt via Dansk Flygtningehjælps stipendium program, som implementeres gennem CARE Kenya.

"Denne dag viser klart og tydeligt, hvad mænd og kvinder med en vision, drevet af entusiasme, med mod på at overvinde udfordringer og viljen til at få det bedste ud af dem, kan opnå," sagde leder af Dansk Flygtningehjælp i Kenya, David Kangethe, i sin tale til de nye kandidater ved dimissions ceremonien på Kenya Institute of Social Work and Community Development.

Der var ingen formelle skoler i Dadaab lejren, da de første flygtninge flyttede dertil i starten af 90’erne. Dengang underviste frivillige lærere skolebørnene i akacie træernes skygge. I dag modtager 56.079 elever fra Dadaab undervisning i en af de 24 forberedelses skoler, 24 folkeskoler og seks gymnasier.

På trods af at uddannelsessektoren i Dadaab lejren er vokset stødt modtager kun 34 % af børn i skolealderen undervisning, mens blot 7 % af de unge i gymnasiealderen er indskrevet på et. Ifølge statistikkerne betyder det, at omkring 72 % af lejerens børn, der burde gå i skole, ikke gør det. Tre fjerdedele af de børn, der ikke kommer i skole, er piger.

"Vi må alle arbejde hårdt for at sikre, at disse børn kommer i skole og en dag kan få en dimissionsfest som denne," sagde David Kangethe og fortsatte: "Det vand, den mad, husly, lægehjælp som de humanitære organisationer yder, er kun tilgængelige for flygtninge, mens de er i Dadaab. Uddannelse er en ting, de kan tage med sig, uanset hvor mulighederne opstår i fremtiden. Det er den eneste form for humanitær take away ydelse, der er til rådighed for flygtningene i Dadaab. "

Udbygningen af uddannelsessektoren i Dadaab lejrene fortsætter på trods af store begrænsninger og plads mangel i de overfyldte lejre. Dansk Flygtningehjælp opfører i løbet af 2012 to skolebygninger i IFO-3 og Hagadera lejrene på vegne af UNHCR. Lærestaben bliver samtidig styrket gennem en læreruddannelse i lejren i samarbejde med Mt Kenya Universitet.

Læs hele David Kangethe tale til de nye kandidater (PDF in English).

 
 

Verdens største flygtningelejr

Konflikten i Somalia har, med gennemsnitlig 10.000 sultne og udmattede flygtninge hver måned siden begyndelsen af 2011, bidraget kraftigt til, at Dadaab nu er hjemsted for verdens største flygtningelejr. Tilstrømningen tilskrives de seneste politiske begivenheder, og alvorlig tørke i de sydlige dele af Somalia.

Selv om Dadaab nu har et befolkningstal på mere end 400.000, ankommer der fortsat flere og flere flygtninge. Dette sker på trods af utilstrækkelig humanitær bistand til at klare antallet af flygtninge i en lejr, der i første omgang var bygget til at huse 90.000 flygtninge.