25.11.09
Kategori: Pressemeddelelser, DDGUSA’s deltagelse ved næste uges konference om FN’s minerydningstraktat er et positivt første skridt fra et af de store lande, der endnu mangler at sætte sin underskrift.
Minerydningstraktaten Ottawa-konvention fra 1997 har været med til at begrænse brug, produktion, oplagring og handel med landminer. 156 lande har ind til videre skrevet under, de mødes fra på søndag på Cartagena konferencen i Colombia. Et af de store lande, der endnu ikke har sat en underskrift, er USA – der dog har meddelt, at de deltager i konferencen med observatører.
”Vi glæder os over, at USA deltager i konferencen for første gang. Det vil være med til at påvirke og øge respekten for konventionen positivt,” siger Anette Christoffersen, chef for Dansk Flygtningehjælps minerydningsafdeling, DDG.
Anette Christoffersen deltager selv ved konferencen, og hun ser frem til at høre det oplæg, USA’s udsendte vil bidrage med.
”Ottawa har betydet, at der i dag bliver produceret og lagt langt færre miner ud. Og det bedste ville selvfølgeligt være, hvis USA satte en underskrift – og fik følgeskab af andre store lande som Kina, Rusland og Indien. Men USA’s deltagelse er bestemt et godt første skridt fra Præsident Obamas side,” siger Anette Christoffersen.
Læs mere om DDG på www.danishdemininggroup.dk.
Læs mere om konferencen: Cartagena Summit on a Mine-free World på konferencens hjemmeside: http://www.cartagenasummit.gov.co/





