Dansk Flygtningehjælp

Dansk hjælp til Libyens flygtninge

24.08.11

Kategori: Nyheder, internationalt, Nødhjælp, Nordafrika

 

Dansk Flygtningehjælp uddeler basal nødhjælp til op mod 15.000 mennesker i det vestlige Libyen, hvor en del af de 60.000 flygtninge fra kampene mellem oprørere og regime er begyndt at vende hjem.

De mere end 60.000 flygtninge er blevet modtaget i et af de fattigste områder af Tunesien. Mangelsituationen i det sydlige Tunesien har sat både lokalbefolkning og flygtninge under pres, og mange forsøger nu at vende hjem til Libyen.

”De vender hjem til Nafusa regionen - et område præget af måneders kampe. I mange byer er elektriciteten væk, så vandpumperne ikke fungerer, der er ingen steder at købe mad, infrastruktur og huse er ødelagt, og civilsamfundet er sat mere eller mindre ud af spillet. Vores opgave er at skabe vilkår, der gør det muligt for de hjemvendte flygtninge at genetablere sig i det vestlige Libyen,” siger nødhjælpsrådgiver i Dansk Flygtningehjælps Libyen program, Scott Tind Simmons. 

Dansk Flygtningehjælp yder basal nødhjælp og beskyttelse i Nafusa regionen.

”Vi har kørt vanddunke ind på lastbiler til 1100 mennesker, og uddeler tæpper, køkkengrej, sæbe og anden basal nødhjælp til op mod 15.000 mennesker. Samtidig arbejder vi for, at skabe sikkerhed for udsatte grupper blandt de hjemvendte – det sker i samarbejde med NGO’er og lokale myndigheder i området,” siger Scott Tind Simmons.

Konflikt og revolutioner har skabt en kompleks flygtningesituation på tværs af Nordafrika.

”Nogle var flygtninge før konflikterne begyndte, nogle er fordrevet i deres egne lande, nogle er flygtet ud af deres land, og nogle vender tilbage efter en periode på flugt. Vi holder hele tiden øje med udviklingen i regionen og tilrettelægger det humanitære arbejde efter de behov vi kan se, ” siger leder af Dansk Flygtningehjælps programmer i Mellemøsten og Nordafrika, Lone Bildsøe Lassen.

Dansk Flygtningehjælp er i gang med at undersøge mulighederne for at udvide den humanitære indsats i områder langs Libyens kyst. I nabolandet Tunesien, har organisationen siden foråret 2011 ydet en humanitær indsats for både flygtninge og de områder og familier, der modtager dem.         

 
 

Dansk Flygtningehjælp er i gang med at undersøge mulighederne for at udvide den humanitære indsats i områder langs Libyens kyst. I nabolandet Tunesien, har organisationen siden foråret 2011 ydet en humanitær indsats for både flygtninge og de områder og familier, der modtager dem.

 
 
quotes

Vi har kørt vanddunke ind på lastbiler til 1100 mennesker, og uddeler tæpper, køkkengrej, sæbe og anden basal nødhjælp til op mod 15.000 mennesker. Samtidig arbejder vi for, at skabe sikkerhed for udsatte grupper blandt de hjemvendte – det sker i samarbejde med NGO’er og lokale myndigheder i området...

Nødhjælpsrådgiver i Dansk Flygtningehjælps Libyen program, Scott Tind Simmons.