05.10.11
Kategori: Nyheder, internationalt, Nødhjælp, Afrikas HornDansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet skal nu igen udpege medlemmer af Flygtningenævnet. Endnu et klart signal om, at den nye regering vil rulle dansk udlændingepolitik tilbage til tilstanden før 2001, mener Venstre. Det skriver Information i dag.
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm understreger, at Flygtningehjælpen aldrig har haft medarbejdere i Flygtningenævnet, men tidligere udpegede medlemmer til nævnet, som efterfølgende skulle godkendes af ministeren.
"Jeg vil tro, vi nu skal tilbage til sådan en ordning. Det vil sige, at de medlemmer, vi kommer til at udpege, skal sidde i nævnet i egen kapacitet og alene har mulighed for at trække på vores kompetencer. De vil ikke være forpligtet over for organisationen."
Men er I som interesseorganisation ikke inhabile til at udpege medlemmer?
"Jeg synes ikke, man kan tale om en interessekonflikt. Tværtimod øger man retssikkerheden ved, at de kompetencer og den viden, vi har, bliver sat til rådighed for Flygtningenævnet. Og det sker, uden at Flygtningehjælpen selv sidder i nævnet, hvad der næppe ville være en god ide."





