Dansk Flygtningehjælp

Sri Lanka

Sri Lanka

Konflikten mellem den srilankanske regering og LTTE (De Tamilske Tigre) sluttede i maj 2009 efter godt 25 år. Konflikten resulterede i en omfattende fordrivelse af mennesker i hele den nordlige og østlige del af landet. Seks nordøstlige distrikter blev især berørt af konflikten; Mannar, Vavuniya, Trincomalee, Killinochchi, Mullaitivu, and Jaffna.

Oven i konflikterne blev tre kystområder i Sri Lanka endvidere ramt af tsunamien i 2004, hvilket yderligere forårsagede ødelæggelse af infrastrukturen. Mange mistede deres personlige ejendele og flere var tvunget til at forlade deres hjem.
I slutningen af konflikten var befolkningen i Vanni – ca. 275.000 mennesker – nødsaget til at flygte fra konfliktområderne til transitlejre i Vavuniya, Trincomalee, Mannar og Jaffna.

Som følge heraf, måtte Dansk Flygtningehjælp ændre en væsentlig del af deres arbejde. Indsatsen gik fra at arbejde med genopbygning, til at arbejde med at finde holdbare løsninger for internt fordrevne.

På grund af bl.a. minefelterne i områderne og andre sikkerhedsmæssige årsager, ville den srilankanske regering ikke give internt fordrevne lov til, at forlade lejrene. I begyndelsen af august  2009 iværksatte flere organisationer minerydningsprojekter, heriblandt Danish Demining Group og efterhånden kunne flere internt fordrevne forlade lejrene og vende tilbage. I slutningen af april 2010 kunne 205.000 fordrevne vende tilbage til Vavuniya, Mannar, Jaffna, Killinochchi, Mullaitivu.

Da den srilankanske regering i februar 2010, havde givet grønt lys for, at de internt fordrevne kunne vende tilbage, iværksatte Dansk Flygtningehjælp nødhjælp og flere genopbygningsprojekter til de tilbagevendte, i form af distribution af non-food kits, distribution af cykler, byggerier af herberger og toiletter. Dansk Flygtningehjælp hjælper fortsat med at fremme bæredygtige løsninger for internt fordrevne og for de resterende mennesker i lejrene der ønsker at vende tilbage.

Beskyttelse af internt fordrevne og tilbagevendte
Dansk Flygtningehjælp bestræber sig på, at styrke internt fordrevnes og lokalsamfundets viden om menneskerettigheder og arbejder på, at realisere deres rettigheder. Derudover faciliterer Dansk Flygtningehjælp kapacitetsopbygning i regeringen, for repræsentanter i lokalsamfundet og andre hovedansvarlige indenfor diverse sikkerheds-områder. Derudover yder Dansk Flygtningehjælp hjælp mobilisering af lokalsamfundet, analyse og beskyttelseskontrol af internt fordrevne i lejrene, koordinering af humanitær information og Dansk Flygtningehjælp sørger også for materiel sikkerhed og psykosocial støtte til mennesker i fare.

Bedre livsbetingelser
Selvom ændringen af Dansk Flygtningehjælps strategi nu indbefatter nødhjælp og early recovery aktiviteter for de resterende mennesker i lejrene og for de familier der vender tilbage, fortsætter Dansk Flygtningehjælp med at arbejde for at fremme varige løsninger for internt fordrevne og til hjemvendte. Dansk Flygtningehjælp hjælper på den måde med at genetablere levevilkårene for internt fordrevne med en fleksibel integreret bistandspakke til genopbygning af infrastrukturen, samfundsmobilisering og kapacitetsopbygning.

Danish Demining – mineudrydning og mineuddannelse
Dansk Flygtningehjælp er involveret i minerydning i Sri Lanka, gennem Danish Deminig Group, som  er en minerydningssektion i Dansk Flygtningehjælps Internationale afdeling.. Målet er at reducere antallet af civile mineulykker og at sikre udlevering af nødhjælp.

Partenere og donorer
I Sri Lanka har Dansk Flygtningehjælp på nuværende cirka 115 ansatte og 8 udstationerede medarbejder. Dansk Flygtningehjælp samarbejder med en række partenere, deriblandt de Forenede Nationer  og andre internationale organisationer og ngo’er som udfører arbejde i landet. Dansk Flygtningehjælps donorer inkluderer Danida, Europakommission, ECHO, DFID, SIDA og UNHCR.

Der er ca. 460.000 konfliktramte mennesker i Sri Lanka.