Dansk Flygtningehjælp

Mellemøsten

Mellemøsten

Dansk Flygtningehjælp var en af de første internationale humanitære organisationer I Irak efter invasionen I 2003. Dansk Flygtningehjælp har også etableret programmer i nabolandet Syrien og i Libanon, der huser store grupper af irakiske og palæstinensiske flygtninge.

Mellemøsten er et af verdens politiske og humanitære brændpunkter - præget af lokale og regionale konflikter og uløste problemer med flygtninge og internt fordrevne. Dansk Flygtningehjælp arbejder tæt sammen med FN om at løse regionens komplicerede problemer, og fokuserer både på hjælp til flygtninge og de omgivende samfund.

Dansk Flygtningehjælp har en række forskellige projekter i Mellemøsten, og arbejder bl.a. med beskyttelse af flygtninge og deres rettigheder, indkomst skabende aktiviteter og uddannelse og opbygning af skoler.

Med millioner af flygtninge og internt fordrevne og fortsat politisk ustabilitet er Mellemøsten en af verdens alvorlige humanitære udfordringer. Dansk Flygtningehjælp har derfor fortsat fokus på regionen.