I opstartsfasen vil Dansk Flygtningehjælp fokusere på hjælp til flygtninge og de områder, af den somaliske region, der huser dem. Vand, sanitet, helbredsmæssige tiltag og hjælp til at skabe et livsgrundlag herunder træning i forskellige håndværk, skal forbedre livsbetingelserne i den urohærgede region.

Syv flygtningelejre
Etiopiens somaliske region har i mere end 30 år været præget af store bevægelser i befolkningen, som følge af konflikter, naturkatastrofer eller en kombination af begge dele. Borgerkrig og konflikt i Somalia op gennem 90erne har sendt omkring 1. million somaliere på flugt til nabolande – 500.000 til Etiopien alene. Flygtningestrømmen betød oprettelsen af syv flygtningelejre  i Etiopien, en af dem (Kabre Beyah) på det tidspunkt verdens største.

Somaliske flygtninge er koncentreret i to områder af Etiopien. Jijiga, hvor flygtningelejrene er under regeringens kontrol, og flygtningene kan få beskyttelse, og det fjernere sydøstlige område.

Ifølge UNHCR er der på nuværende tidspunkt 34.000 anerkendte flygtninge i Jijiga. Kabra Beyah er den største flygtningelejr med 17.000 flygtninge, Aw barre følger efter med 10.000 og endelig har Shedar 7.000.  Tidligere rummede lejrene 500.000 flygtninge og området oplevede store miljømæssige konsekvenser af det enorme befolkningspres.

Flere flygtninge i Etiopien
De humanitære organisationer forventer flere flygtninge i Etiopien, som følge af eskalerende vold mellem forskellige bevæbnede grupper i Somalia. UNHCR har påbegyndt planlægningen af den kommende indsats med registreringscenter og oprettelsen af en ny flygtningelejr i Dolo Ado, området hvor den kenyanske, somaliske og etiopiske grænse mødes.

Situationen i andre områder af den sydøstlige grænseregion er lige så alvorlig. Men samtidig er det svært at forudse præcis hvor mange flygtninge, der har krydset grænsen indenfor det sidste år, fordi de finder beskyttelse i lokale landsbyer.

Dansk Flygtningehjælp i Etiopien
I Etiopien arbejder Dansk Flygtningehjælp bl.a. med vandforsyning, sanitet og hygiejne. Vand og sanitet er afgørende for at overleve i den indledende fase af en katastrofe. Mennesker berørt af katastrofen er generelt langt mere modtagelige for sygdomme relateret til utilstrækkelige sanitære forhold, utilstrækkelig vandforsyning og dårlig hygiejne. Hovedformålet med, at styrke netop disse områder, er at mindske overførslen og eksponering af fækal-oral sygdomme, gennem fremme af god hygiejnepraksis, forsyning af rent drikkevand, samt reduktion af miljørelaterede sundhedsfarer.

I marts 2010 indledte Dansk Flygtningehjælp fem levebrødsprojekter, i tre østlige flygtningelejre, i samarbejde med UNHCR, ARRA og andre organisationer der arbejder i Jijiga. De fem nyligt implementerede projekter indebærer bl.a. mikrolån, pastaproduktion og sæbeproduktion.

En af filosofierne bag Dansk Flygtningehjælps indsats i Etiopien er CDRD - Community Driven Recovery and Development. CDRD bygger på deltagende principper, hvor hele samfundet involveres i identificering, beslutning, gennemførelse og overvågning af udviklingsbehovet. Ideen er, at behandle bistandsmodtagerne som aktive partnere i udviklingsprocessen, der bygges på deres egne institutioner og ressourcer. Erfaringen har vist, at med adgang til information, og med den rigtige støtte, kan lokalsamfundet blive organiseret til at forsyne sig selv med de varer og ydelser de har brug for. Lokalsamfundene har ikke bare en større kapacitet end tidligere anerkendt, de har også selv mest at vinde ved at gøre brug af ressourcer rettet mod fattigdomsbekæmpelse.